Ruslands økonomi er rødglødende efter otte års oliefyret forbrugsfest. Men væksten er skrøbelig, og det kan give Ruslands næste præsident en alvorlig hovedpine.
27. februar 2008, 22:30
Ruslands storbyer har ændret ansigtsudtryk de senere år. Der er kommet flere af de fodboldbanestore indkøbscentre og færre af de små skrabede købmandsbutikker. Der er flere trafikpropper og færre gamle Ladaer.
Der er ingen tvivl om, at det er gået stærkt de senere år i Rusland. Den gennemsnitlige storbyrusser har fået historisk mange penge på lommen. Så sent som i sidste måned vurderede et udenlandsk konsulentfirma, at de russiske forbrugere bruger fire gange flere penge i dag, end de gjorde for seks år siden.
Der er heller ingen tvivl om den altoverskyggende årsag til den eventyrlige vækst. Historien om det nye rige Rusland er historien om stigende oliepriser. Mens resten af verden har våndet sig under de rekordhøje energipriser, så er Rusland som en af verdens største energieksportører blevet forgyldt i takt med at olieprisen er steget fra 25 dollar tønden til over 70 dollar i dag.
DET HAR NATURLIGVIS smittet af på Vladimir Putins popularitet. De uforudsete indtægter var en gave til Vladimir Putin, der satte sig i præsidentstolen, netop da oliepriserne begyndte at stige og pengene langsomt begyndte at dryppe ud på en spirende russisk middelklasse.
Det er naturligt nok blevet kyndigt udnyttet af Kreml forud for søndagens valg. Både Vladimir Putin og hans udvalgte præsidentkandidat Dmitrij Medvedev har brugt enhver lejlighed til at sammenligne den gyldne væksthistorie i Putin-årene med de kaotiske og ydmygende 1990ere, hvor mange russere mistede deres sparepenge i den finansielle nedsmeltning i 1998. I dag er det anderledes, og skal man tro Kreml, er der ingen ende på de gode tider.
»Rusland vil blive det bedste land at leve i,« sagde Vladimir Putin for nyligt, »det er en absolut national prioritet«.
ØKONOMER PEGER imidlertid på, at landets næste præsident vil få mere end svært ved at leve op til de mange løfter. Ruslands økonomi er i dag mere afhængig af prisen på olie, end da Vladimir Putin tiltrådte. Og hvis olieprisen falder til under 50 dollars, vil Rusland stå tilbage med et enormt budgetunderskud.
»Medvedev arver ikke bare tårnhøje forventninger men også en række sygdomme som kendetegner den russiske olieøkonomi,« siger Chris Weafer, der er chefanalytiker hos en ledende investeringsbank, Uralsib.
»Putin havde ikke siddet som landet mest populære politiker i dag, hvis ikke det havde været for oliepriserne. Han har været heldig,« siger Chris Weafer.
Medvedev kan næppe regne med at være ligeså heldig.
EN AF HANS STØRSTE hovedpiner bliver noget så simpelt som prisen på mælk.
De galopperende priser truer allerede nu med at æde lønstigningerne op især for de fattigste grupper. En række protestdemonstrationer i 2005 satte en voldsomt skræk i livet på Kreml, og efter en række nye protester mod de stigende priser de seneste måneder, er Kreml fuldt ud klar over, hvor eksplosiv udviklingen kan blive for magthaverne.
Derfor reagerede regeringen allerede kort før parlamentsvalget i december med at sætte pensionerne op og fremskynde en række lønforhøjelser for offentlig ansatte. Den satte også ind med næsten planøkonomiske midler og frøs priserne på en række udvalgte fødevarer efter aftale med store fødevareproducenter.
Den strategi blev stærkt kritiseret selv af Putins egne rådgivere, eftersom prisstigningerne efter alt at dømme blot udskydes på denne måde. Det kan resultere i store problemer henover foråret, når fødevarepriserne risikerer at skyde yderligere i vejret.
Det fattige Rusland har ikke været et tema i valgkampen. Men det kan det blive, så snart Medvedev som ventet sætter sig i præsidentstolen.
