9. februar 2010, 22:30

ATHEN: Elpida Paraponiari ved godt, at hendes land er i krise. Faktisk tror hun, at situationen er endnu værre, end politikerne siger - i modsætning til sin mand, Yiannis Petridis, der mener, at det hele er noget overdrevet. Alligevel er det Paraponiari, som overvejer at deltage i den bebudede demonstration i dag og i morgen.

»Jeg ønsker ikke én euro taget af min løn. Jeg får ikke for meget,« lyder det med pludselig skarphed i den ellers milde stemme hos den 39-årige folkeskolelærer.

Det er ellers hos folk som parret her i Patissia-kvarteret en fem-seks kilometer nord for Athens centrum, at den socialistiske, græske regering skal søge forståelse og støtte, hvis den skal komme helskindet igennem med den fremlagte spareplan. Lønnedgang, skatter og økonomiske reformer vil ramme grækerne, der har vænnet sig til vækst og kurs mod velstand.

I sig selv er deres lejlighed et udtryk for det velfærdsboom, som grækerne har oplevet - først som EU-medlem og siden suppleret med eurostatus. I den nybyggede blok viser Pertridis med underspillet tilfredshed de 120 gode kvadratmeter frem, hvor der også er plads til deres fireårige tvillinger, Theodores og Marili. Børneværelse, arbejdsrum, stue og samtalekøkken, dobbelt­køleskab og fryser med isterningemaskine, indbygget espressomaskine, pejs, og udenfor en stor altan til Grækenlands lange, varme sommertid med indmuret grill samt hele to private parkeringspladser - en næsten overvældende luksus i Athen med de notorisk overfyldte smalle gader.

Et familieforetagende

Lejligheden blev købt næsten nybygget for fire år siden for cirka 1,5 millioner kroner i et område han beskriver som et middelklassekvarter. Og som noget typisk græsk var købet af bolig et familiefortagende.

»Halvdelen lånte vi i banken, resten betalte vi kontant - halvdelen med penge som vi havde sparet op og halvdelen med penge fra min mor«.

Familien er for mange grækere det sociale sikkerhedsnet, som staten ikke leverer. Alle forventes at hjælpe til, og især i en krisetid luner trygheden i familieformuen.

»Vi forstår godt, at der er krise, men sådan er livet. Det bliver lidt dyrere, hver dag, men vi lever med det. Det er måske det græske temperament. Vi vil finde en måde at få et godt liv. Og glem ikke forældrene. Vore familie­forbindelser er meget stærke, og det er praktisk,« siger Pertridis, der især fremhæver græske mødres grænseløse kærlighed til deres sønner.

»Det er hele tiden »min søn« - »jeg elsker min søn«.«

Sammen med den massive sorte økonomi, der vurderes til ca. 30 pct. af BNP, er indtægter fra familieformuen faktorer, som kan være svære at få øje på i de økonomiske statistikker. Det kan også være en forklaring på det fænomen, som mange fremhæver, at krisetegnene endnu ikke er entydige i gade­billedet.

Små butikker lukker

»De små butikker her i kvarteret lukker, men på samme tid kan man finde mange mennesker på klubber og caféer. Det er måske det græske temperament med et optimistisk syn på tingene,« siger Petridis.

Selv får han lejen fra to lejligheder i Sparta, som moren har byttet sig til for noget jord. Nu vil regeringen så sætte ind med husskatter. Kalkulen er, at middelklassegrækere vil acceptere de øgede skatter og pres på lønningerne, når regeringen til gengæld lover at slå ned på korruptionen og de sorte penge.

»De, der vil komme til at betale, er dem, der arbejder hver dag. Der er så mange sorte penge i Grækenland, og det vil blive meget svært at ændre,« konstaterer Paraponiari, der suppleres af sin mand: »Én ting er, hvad man ønsker at gøre som politiker. Erfaringen viser, at hvad man kan gøre er noget andet. Vi er nødt til at være optimistiske. Men hvordan og hvilken vej vores samfund skal følge. Det er det store spørgsmål.«