19. maj 2008, 22:30

Det enorme jordskælv i den kinesiske provins Sichuan har indtil nu kostet 34.073 mennesker livet ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua, men yderligere 29.000 er stadig meldt savnet. Mindst halvdelen af disse forventes at ligge begravet under ruinerne af de ødelagte byer nord for Chengdu.

Mange af de katastroferamte områder er stadig afskåret fra omverdenen, og de værst sårede bliver fløjet ud med helikopter. Disse beretter om hele landsbyer jævnet med jorden, og på grund af regnen og de mange efterskælv i det bjergrige område bliver vejene gang på gang oversvømmet af mudder, efter de er blevet ryddet. I de sidste tre dage er 200 redningsarbejdere blevet begravet levende i de store jordskred sammen med flere af de tunge maskiner, der er nødvendige for at kunne reparere vejene op til jordskælvets epicenter. Der har i dagene efter katastrofen været hele 145 efterskælv af størrelsen 4.0 på Richterskalaen og 23 på 5.0.

Risiko for epidemi
Over 220.000 er meldt såret, og Chengdus hospitaler er fyldt med jordskælvets ofre, mens flere og flere kommer til, i takt med at soldater og redningsfolk får kæmpet sig op mod de nødstedte områder. På både hospitalerne og i flygtningelejrene, der nu skal huse de næsten fem millioner hjemløse, kæmper læger og sygeplejersker for at opretholde de sanitære forhold og dermed nedsætte risikoen for epidemier. Af samme grund er det vigtigt at få rindende vand tilbage til områderne i jordskælvets periferi, og også her gør efterskælvene arbejdet svært.

Jordskælvskatastrofen har ramt den kinesiske befolkning hårdt, og den kinesiske regering har nu erklæret tre dages officiel landesorg, hvor al offentlig underholdning indstilles, og studieværterne klæder sig i sort. Den officielle landesorg er den første i Kinas historie.

Klokken 14.28, præcis syv dage efter at jordskælvet ramte, blev der derfor afholdt tre minutters stilhed landet over, og folk samledes på pladser og hovedgader for med bøjet hoved at mindes de omkomne. »Jeg tænker hele tiden på, hvordan jeg kan gøre noget for de nødstedte,« siger rr. Wang, 54, direktør for et lille firma i Chengdu, som var til stede under højtideligheden. Efter de tre minutter brød store dele af de fremmødte ud i råb og slagord. Find styrke! gjaldede det ud over forsamlingen til et hav af løftede knytnæver. Om aftenen samme dag blev der sat tændte lys ud på gaden ledsaget af råb og vajende flag.

Typisk kinesisk reaktion
»Reaktionen er typisk for Kina, selvom en sådan landesorg aldrig er blevet indført før,« siger den canadiske fotograf Ryan Pyle. Pyle har boet i Kina i syv år og taler sproget flydende. Han er nu i Chengdu for at tage billeder af jordskælvet. »Kineserne er meget følelsesladede og ikke altid så interesserede i en given situations fakta. Det har haft stor betydning for den måde, kineserne har imødekommet den her krise. Der er for eksempel ingen debat om, hvordan redningsarbejdet er blevet udført og om, hvorfor Kina har takket nej til så mange eksperter.«

Han hentyder både til de store diplomatiske krumspring, der var nødvendige for at få jordskælvseksperterne fra Japan, Sydkorea og Taiwan ind i landet, men også de mange andre udlændinge, der blev afvist ved døren, mens utrænede kinesiske frivillige væltede ind. Et britisk nødhjælpshold med specialtræning i jordskælv må nu vende næsen hjemad, efter at Kina afviste deres tilbud om hjælp.

På det kinesiske udenrigsministeriums hjemmeside opfordres det internationale samfund til at sende flere telte.

»Udenrigsministeriets appel er et andet eksempel på det selvmodsigende i Kinas redningsoperation,« siger Pyle. »Det strider imod stoltheden at bede om for mange internationale eksperter, da det antyder, at Kina ikke har nok selv, men samtidig beder man om telte, hvilket Kina jo burde have nok af. Det har Kina ikke, fordi katastrofen her er enorm – og derfor er de internationale eksperter også dødsens nødvendige. Men dette bliver ikke diskuteret, heller ikke blandt de almindelige kinesere.«