2. august 2009, 22:30 – opdateret 2. august 2009, 23:12

BEIJING: Der bor 1.450 personer i Mehrstetten. Den lille by ligger i det sydlige Tyskland i Baden-Württemberg. Cirka 9.000 kilometer mod øst ligger Taizhou. Det er en kinesisk by med lidt over fem millioner indbyggere, som ligger i den østlige Zhejiang-provins.

I Taizhou ligger New Jack Sewing Machine Company, der i sidste måned købte to tyske virksomheder. Den ene var Bullmer Spezialmaschinen, der har fabrik i Mehr-stetten.

Prisen for de to virksomheder var cirka 34 millioner kroner. En bagatel. For Kina har lagt krisen bag sig, og de kinesiske virksomheder er taget på global indkøbstur.

Amerikanerne kæmper stadig mod den værste økonomiske krise siden 1930erne. Det samme gør europæerne. Ikke mindst Island og Letland, der begge har været tæt på fallit. For ikke at tale om Japan, hvor arbejdsløsheden fortsætter med at slå nye rekorder.

Men meget tyder på, at Kina allerede har lagt krisen bag sig. Her er der vækst. De første seks måneder voksede bruttonationalproduktet med 7,9 procent. Det er også kineserne, der fortsætter med at finansiere det amerikanske underskud. Og dermed er Kinas politiske indflydelse også blevet større. Både i USA og resten af verden. Som den amerikanske præsident Barack Obama sagde i sidste uge under et amerikansk-kinesisk topmøde, så er det »forholdet mellem USA og Kina, der vil forme det 21. århundrede«.

Økonomisk muskel
Krisen har fået Kinas økonomiske muskler til at vokse. Det kan man blandt andet se på de indkøbsture, som kinesiske virksomheder har været på rundt om i verden.

»Finanskrisen har givet fremragende vilkår for de kinesiske virksomheder til at gå ud og lave opkøb i udlandet,« siger Ha Jiming, der er cheføkonom i China International Capital Co. For lige nu har de kinesiske virksomheder gode vilkår. Priserne på råvarer og kriseramte virksomheder er lave.

Den kinesiske regering har tidligere i år løsnet op på reglerne, så kinesiske virksomheder nu har nemmere ved at investere i udlandet.

Den kinesiske centralbank køber de dollar, som virksomhederne tjener i udlandet, for at kontrollere kursen på den kinesiske valuta, yuan. Det har fået de kinesiske valutareserver til at nå op på svulmende 2.130 milliarder dollar. Sidste år havde Kina direkte investeringer i udlandet for i alt cirka 170 milliarder amerikanske dollar, og det er stadig kun en tredivedel af det beløb, som USA brugte på investeringer i udlandet. Men det vil stige i 2009.

For de mange milliarder af dollar skal bruges til opkøb og investeringer i udlandet, sagde den kinesiske premierminister Wen Jiabao i slutningen af juli. Det er især store statsejede virksomheder som for eksempel PetroChina, Bank of China og China Telecom, der skal nyde godt af de store valutareserver.

»Det er første gang, at man har hørt den politik blive officielt formuleret,« siger Qu Hongbin, der er cheføkonom for HSBC, til Financial Times.

Store shoppingture
De kinesiske virksomheder har allerede været på større indkøbsture i år. Oliefirmaet Sinopec har købt det canadiske Addax Petroleum for 7,2 milliarder dollar. Elektronikfirmaet Haier har købt 20 procent af det newzealandske Fisher and Paykel Appliances, der blandt andet laver frysere og vaskemaskiner. Og den meget lidt kendte virksomhed Sichuan Tengzhong vil gerne købe det amerikanske bilmærke Hummer fra General Motors.

Der har også været fire handelsdelegationer på besøg i Europa i år. Den seneste var i begyndelsen af juni, og den gik til Portugal, Italien, Sverige og Finland. Delegationen blev ledet af den kinesiske handelsminister, Gao Hucheng, og der var tæt på 300 forretningsmænd med i følget. De tre tidligere handelsdelegationer, der blandt andet gik til Schweiz, Storbritannien og Tyskland, resulterede i aftaler og opkøb for flere milliarder kroner.

Den store vinder er ofte den kinesiske stat, som ejer mange af landets største virksomheder. Der er noteret cirka 1.500 virksomheder på de to børser i Kina, der ligger i Shanghai og Shenzhen. Men det engelske magasin Economist anslår, at det kun er cirka 50 af dem, der er rent privatejede.

En stor del af æren for, at Kina efter alt at dømme er kommet ud af krisen, tilfalder den stimuluspakke på cirka 3.000 milliarder kroner, som Beijing vedtog i november sidste år. Economist anslår, at op mod 95 procent af pakken gik til statskontrollerede virksomheder.

Sagen om Rio Tinto
Staten er altså tæt forbundet med landets virksomheder, der også ofte er ledet af medlemmer af Kinas Kommunistparti.

Det tætte forhold mellem politik og forretninger kan give problemer. I begyndelsen af juli blev den australske statsborger Stern Hu arresteret i Kina. Han er direktør i den australske minegigant Rio Tinto. Han blev anklaget for spionage, for at stjæle og vidergive statshemmeligheder og for at skade nationens sikkerhed og økonomiske interesser.

Ifølge China Daily, der er Kinas Kommunistpartis engelsksprogede talerør, har Stern Hu sammen med tre ansatte bestukket direktører i 16 kinesiske stålvirksomheder for at få adgang til fortrolige data. Anklagerne kommer fra en anonym kilde, og artiklen nævner ikke navnene på de 16 virksomheder.

Kritikerne siger, at anklagerne blot er en måde for Beijing på at få hævn over Rio Tinto og Stern Hu. I år droppede de en handel, hvor det statsejede Chinalco for 19,5 milliarder dollar skulle have købt sig ind i den australske virksomhed. Sagen har også stillet spørgsmålstegn ved, om forhandlinger mellem to virksomheder overhovedet kan betegnes som statshemmeligheder.

Statshemmeligehder?
For Kina bruger i stigende grad sin internationale økonomiske magt til at opnå politiske mål. Det skriver Guoguang Wu fra det canadiske University of Victoria i en artikel i det akademiske tidsskrift China Perspectives.

»I takt med at Kina er blevet dybere involveret i globaliseringen, har det også mere aggressivt eksporteret dets politiske værdier, normer og adfærd. Det sker gennem handel, investeringer og andre økonomiske forbindelser med industrialiserede demokratier og vestlige virksomheder,« skriver Guoguang Wu.

Og nævner Tibets åndelige og politiske leder, Dalai Lama, der flere gange har besøgt Canada. En talsmand for den kinesiske ambassade advarede ved et af besøgene om, at det kunne gå ud over samhandlen mellem Canada og Kina.

Det samme ser man i det politisk følsomme spørgsmål om Taiwan, skriver Guoguang Wu. Her har Kina også advaret om, at kritik af Kina kunne være til skade for samhandlen. Uden at den kinesiske ambassade dog har forklaret, hvordan spørgsmålene om Tibet og Taiwan var »logisk forbundet til handelsrelationer mellem Canada og Kina,« skriver Guoguang Wu.

Kina aflyste også et stort topmøde med EU i december sidste år. De fleste analytikere så det som straf for, at den franske præsident Nicolas Sarkozy på trods af kinesiske protester havde mødtes med Dalai Lama.

Derfor mener Guoguang Wu, at de økonomiske forbindelser med Kina er blevet en belastning for de industrialiserede lande. For Kina, der i dag er verdens tredjestørste økonomi, bruger sin magt til at »underminere de værdier, som landene har omkring frihed, demokrati og menneskerettigheder«.