Khader håber på et nej i Tyrkiet

Mens EU hilser de forfatningsændringer, som tyrkerne i dag skal stemme om, velkommen, håber de Konservatives udenrigsordfører på et nej.

»Hvis jeg var tyrker, ville jeg stemme nej.«

Det fastslår de Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, forud for Tyrkiets folkeafstemning i dag om en reform af landets forfatning.

»Jeg frygter, at forfatningsændringerne vil føre til en politisering af retsvæsnet og en snigende islamisering af det tyrkiske samfund,« siger Naser Khader, der i den forløbne uge selv har besøgt Tyrkiet sammen med Folketingets Europaudvalg.

Han hæfter sig især ved, at den moderat islamiske tyrkiske regering fremover vil få hånd i hanke med, hvem der skal udpeges til dommere i Tyrkiet, hvis tyrkerne siger ja. Og det beroliger ikke Naser Khader, at den tyrkiske regering, der står bag forfatningsændringerne, siger, at den er inspireret af USA.

»Jeg bryder mig heller ikke om det amerikanske system. Når det er republikanere, der har retten til at udpege højesteretsdommere, så skal det være dommere, der går ind for dødsstraf og imod fri abort. Og når demokrater har retten, sker der det modsatte. Jeg er bange for, at når den tyrkiske præsident fremover får en vigtigere rolle i udpegning af dommere, og hvis præsidenten, som det er tilfældet i øjeblikket, er AKPer, så bliver kriteriet for dommerne, at de er for tørklædet og burkaen,« siger Naser Khader.

Problematisk

»Det er også grundlæggende problematisk, at den lovgivende magt skal have så meget indflydelse på den dømmende magt. Jeg frygter, at man kommer til at røre ved noget af det mest grundlæggende i Tyrkiet, som landet bygger på, og som et flertal af befolkningen bakker op om: nemlig det tyrkiske samfunds sekularisering. En sekularisering, som premierminister Erdogan ikke helt bryder sig om,« siger Naser Khader.

I kontrast til EU

Naser Khaders holdning til den - også i Tyrkiet - kontroversielle folkeafstemning står i skærende kontrast til den officielle holdning i EU. Her har man hilst ændringsforslagene velkommen som et væsentligt skridt for Tyrkiets demokrati og modernisering.

Og Naser Khader understreger da også, at han er 100 procent enig i, at der er et stort behov for at ændre den tyrkiske forfatning, der er fra 1982 og forfattet af det tyrkiske militær, som to år forinden havde kuppet sig til magten.

»Der er i høj grad behov for konstitutionsændringer i Tyrkiet. Dels for at leve op til københavnskriterierne (om EU-medlemskab, red.), men også for at komme af med de begrænsninger af den individuelle frihed, som findes i den nuværende forfatning. Men processen i forbindelse med de ændringer, der nu sendes ud til folkeafstemning, har været kritisabel og ikke helt demokratisk,« siger Naser Khader.

Opposition holdt ude

»De 26 ændringer er ikke resultatet af et arbejde udført af en forfatningskommission. Ændringerne er ikke baseret på konsensus. De er regeringspartiets ønsker. Oppositionspartierne er blevet holdt ude af processen, og jeg er bange for, at AKP (regeringspartiet, red.) forsøger at få den totale magt over Tyrkiets institutioner,« fastslår den konservative udenrigsordfører.

Meningsmålingerne forud for folkeafstemningen tyder på et tæt løb mellem tilhængere og modstandere af ændringerne.

»Flertallet af sekularisterne i Tyrkiet vil stemme nej. Det ville jeg også, hvis jeg var tyrker,« understreger Naser Khader.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.