Karadzic: Vi kæmpede mod islamisk fundamentalisme

Krigen mod muslimerne i Bosnien var selvforsvar, hævder den tidligere serbiske leder, som ved krigsforbryderdomstolen i Haag står anklaget for folkemord.

Karadzic i retten i dag.
Karadzic i retten i dag.
BRUXELLES: Resten af Europa bør være taknemmelig over for serbernes indsats i Bosnien under krigen i 1992-95, mener den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic.

Ellers ville Balkan-landet være blevet overtaget af islamiske fundamentalister, sagde han ved åbningen af sin forsvarstale ved den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Her står den tidligere bosnisk-serbiske ”præsident” anklaget for folkemord og andre krigsforbrydelser, der kan give ham livsvarigt fængsel.

”De ønskede at indføre islamisk fundamentalisme, og det allerede fra 1991,” sagde Karadzic om den muslimske befolkningsgruppe i Bosnien. Serberne havde derfor ifølge Karadzic ikke andet valg end at gribe til våben, da Bosnien blev erklæret selvstændigt i 1992.

”Vores sag var retfærdig og hellig”, lød det fra Karadzic.

Den forhenværende børnelæge blev hurtigt under Bosnien-krigen i begyndelsen af 1990erne den politiske frontfigur for de bosniske serbere, der ønskede at oprette deres egen republik ”Srpska” i Bosnien og som støttet af Jugoslavien under ledelse af Slobodan Milosevic gik i offensiven mod Serbiens lovlige regering.

I 44 måneder belejrede serbiske militser Bosniens hovedstad Sarajevo, hvor talrige civile omkom ved artilleri-angreb og snigskytteri. Men den største forbrydelse begik serberne mod muslimske byer i den østlige del af Bosnien, hvor 8.000 muslimske mænd og drenge blev skudt ned i em massakre i Srebrenica.

Kun tilstedeværelsen af FN-soldater fra blandt andet Frankrig, Storbritannien, Canada og Danmark forhindrede yderligere krigsforbrydelser, og efter et indgreb fra NATO blev serberne tvunget til våbenhvile i 1995.

I sin forsvarstale bedyrede Radovan Karadzic, at der ikke var planlagt nogen ”etnisk udrensning” af muslimer og kroater fra Bosnien, sådan som et anklagepunkterne lyder: ”Serberne ønskede deres eget territorium. Det er naturligt. Der var ingen plan om at udvise muslimer eller kroater fra republikken Srpska.”

Radovan Karadzic optrådte selvsikkert i retssalen i Haag, hvor han har valgt at forsvare sig selv og sagt nej til at samarbejde med en beskikket advokat. Han var klædt i jakkesæt og havde sin karakteristiske store Mozart-hår, der med årene er blevet helt gråt. Efter Milosevic-styrets fald i 2000 holdt han sig skjult i bjergene i Bosnien og Montenegro, hvor han blandt andet i en periode var forklædt som ortodoks munk.

Retssagen mod Karadzic ventes at blive en af de sidste ved krigsforbryderdomstolen i Haag. Men Karadzics militære øverstkommanderende, general Ratko Mladic, som stod for den egentlige hårdhændede krigsførsel er stadig på fri fod. Han menes at holde sig skjult i Serbien og blive beskyttet af serbiske nationalister med tilknytning til efterretningstjenesten.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.