16. juli 2008, 19:46 – opdateret 16. juli 2008, 20:10

Fra stilladsernes indpakning rejser fire minareter sig højt op over byen. Bygningsarbejdere kravler omkring på den halvfærdige kuppel, hvor de sætter kobberplader på plads. Under dem knokler et murersjak med at færdigstøbe det enorme gulv i moskeen, der efter planen skal kunne huse 10.000 troende og et islamisk universitet.

Den nye stormoské skal være et religiøst centrum for hele Tjetjenien, forklarer den energiske tjetjenske vicemufti, Daud Selmursajev, mens han baner sig vej gennem cementblandere og orangeklædte ingeniører fra det tyrkiske byggefirma, der står for entreprisen.

»Vores leder er en troende mand. Han forstår, at det åndelige er vigtigere end noget andet. Han hjælper os troende,« siger Daud Selmursajev om Tjetjeniens kontroversielle præsident, Ramsan Kadyrov.

Moskeen, der ifølge myndighederne bliver den største i Europa, er et markant vartegn for den religiøse vækkelse, som med myndighedernes velsignelse ruller gennem det krigshærgede Tjetjenien i disse år. Markant flere kvinder er det seneste år begyndt at gå med tørklæde. Og kører man gennem de tjetjenske landområder, finder man splinternye moskeer i de fleste småbyer.

Det religiøse byggeboom støttes varmt af Tjetjeniens unge præsident, den tidligere oprører og krigsherre Ramsan Kadyrov. Han er indsat af den russiske regering, men anklages for at bruge tortur og bortførelser i sin kamp for at bevare grebet om Tjetjenien. Samtidig fører han sin helt egen linje, når det gælder »religiøs og moralsk opdragelse«, som han kalder det på et pressemøde med udenlandske journalister.

»Tjetjenerne ved, hvad krig er. Kun Gud bragte os igennem krigen. Det må vi lære vores unge,« siger den kun 31-årige præsident.

Religionen er blot en del af Kadyrovs »genrejsning af det tjetjenske folk«, som han kalder det. Han har også bygget et nyt nationalteater og indført tjetjensk sprog i skolerne. Religionen spiller imidlertid en afgørende rolle i forsøget på at samle tidligere og nuværende oprørere, som i stort tal er blevet rekrutteret ind i hans egne sikkerhedsstyrker.

Men den religiøse vækkelse fører også til konflikter.

På Grosnyjs Statsuniversitet hænger nu et citat fra Koranen over indgangen. Vagterne lukker kun kvindelige studerende ind, hvis de bærer tørklæde. Sådan har det været, siden Kadyrov i oktober sidste år krævede, at tjetjenske kvinder skal klæde sig »tækkeligt« og desuden holde sig fra »overdreven« brug af mobiltelefoner og makeup.

»Jeg er imod påbuddet. Jeg ligner jo en gammel kone med tørklæde på,« sukker Samira, 19, der læser til skuespiller på universitetet.

Hun fortæller, at der var en mindre protest, da tørklædekravet trådte i kraft. Men nu overholder alle det. De har ikke noget valg. En del af de studerende siger da også, at de er glade for det.

»Det er en tjetjensk tradition, så jeg synes, det er rigtigt. Det synes mine forældre også,« siger Malika på 20, mens to veninder nikker ivrigt.

Skiftet er også tydeligt i gadebilledet, hvor især kvinder ikke længere går nær så vestligt klædt.

»For et år siden var det sjældent, vi solgte tørklæder til unge. Nu går næsten alle med tørklæde,« siger Raisa, indehaver af den lille butik »Islamisk og nutidigt tøj« ikke langt fra den centrale moske.

Men for kvinder, der arbejder på skoler, tjetjensk TV eller i andre offentlige embeder er tørklædet ikke længere et valg. Det er påkrævet. En kvindelig menneskeretsforkæmper, der klagede over det i en kommentar på russisk TV, måtte flygte til Storbritannien for en måned siden.

»Vi er ikke imod tørklæder, men det skal være kvindens egen beslutning. Et påbud er i strid med forfatningen. Men Kadyrov har tilsyneladende sine egne love,« siger Tanja Loksjina fra Human Rights Watch.

Men Ramsan Kadyrov er ikke den eneste, der spiller det religiøse kort i det urolige Kaukasus. Siden undertrykkelsen af al religion blev ophævet med sovjetstyrets sammenbrud i 1991, har interessen for islam været støt stigende blandt de traditionelt muslimske folk i det russiske Nordkaukasus.

Den religiøse vækkelse er særligt tydelig blandt de tjetjenske oprørere. I starten af 1990erne vandt de sympati blandt mange i Vesten for deres uafhængighedskamp mod Rusland, der brutalt forsøgte at slå oprøret ned. Men efter to blodige krige er oprørerne i dag mere inspireret af fundamentalistisk islamisme end national frihedskamp. Den nu dræbte oprørsleder Sjamil Basajev tog ansvaret for den blodige gidseltagning på en russisk skole i 2004.

Det endelige brud skete sidste år, da den nuværende oprørsleder, Doku Umarov, erklærede, at kampen ikke længere handler om Tjetjenien, men om en hellig krig i hele Kaukasus og global kamp mod USA, Storbritannien og Israel.

»Alle de, som bekriger muslimer og islam, er vore fjender,« erklærede oprørslederen.

Separatisternes forvandling til hellige krigere er ifølge Sergej Markedonov, forsker og afdelingsleder på det russiske Institut for politisk og militær analyse, en del af forklaringen på Ramsan Kadyrovs mere religiøse linje. Tørklædepåbuddet blev således indført bare en måned efter oprørernes erklæring i oktober sidste år.

»Kadyrov er en åben populist. Han ved, at en stor gruppe af unge tjetjenere er tiltrukket af mujahedinernes retorik. Han forsøger derfor at bruge sine egne religiøse symboler i konkurrencen med dem,« siger Sergej Markedonov.

Markedonov sammenligner udviklingen med det skifte, der er sket i Mellemøsten fra begyndelsen af 1980erne, hvor autoritære regimer i blandt andet Egypten også har tillagt sig en religiøs retorik under pres fra religiøse bevægelser med folkelig opbakning.

I Grosnyjs centrale moske bukker mændene sig mod gulvet i middagsbønnen. Der er flere unge end ældre på de tykke tæpper i moskeen, hvor store vinduer lukker solpletter ind på ryggen af de bedende.

»Mine forældre går ikke i moske. Men mange af mine venner gør. Det er Guds vilje, at islam styrkes i Tjetjenien. Gud giver os fred,« forklarer Junus på 18 år efter bønnen.

Han begynder ivrigt at fremvise billeder af hellige steder fra sin mobiltelefon. Så bliver hans stemme pludselig næsten hviskende.

»Ved du, det kan være farligt at være troende her. Jeg har set politiet arrestere folk uden for moskeen,« fortæller han.

Også menneskeretsgrupper melder om arrestationer af troende, der skiller sig ud med langt skæg eller andre »mistænkelige« kendetegn. Mange uskyldige anklages for terrorisme, skrev den Kreml-kritiske russiske avis, Novaja Gaseta, i sidste uge.

»Myndighederne skelner ikke mellem salafister (konservativt troende muslimer, red.) og terrorister. Det er et stort problem over hele Nordkaukasus, eftersom retssagerne i mange tilfælde er rene skueprocesser,« siger Tanja Loksjina fra Human Rights Watch.

De Moskva-tro myndigheder i Tjetjenien forsøger målrettet at bekæmpe tilhængere af den mere fundamentalistiske Islam, som myndighederne konsekvent kalder »wahhabister« og stort set ligestiller med terrorister.

»Wahhabisterne er blodets krigere. De er farlige for Tjetjenien og farlige for Islam. De lokker vores unge i krig,« siger Daud Selmursajev, Tjetjeniens vicemufti.

Selv forsøger myndighederne at fremme deres egen version af den traditionelle kaukasiske sufi-islam, der tidligere netop var et kendetegn for oprørerne både i 1990erne og helt tilbage til 1800-tallets oprør og krige mod det russiske overherredømme i Tjetjenien.

Berømte TV-billeder fra 1990erne viser tjetjenere, der trodsigt danser den traditionelle meditative sufi-dans, »zikr«, mens de russiske bomber regner ned over Grosnyj.

I dag er rollerne byttet om. Nu er det den Moskva-loyale Kadyrov, der en gang om ugen danser »zikr« i sit præsidentpalads. Ifølge tjetjenske medier indgår dansen også i de ritualer, som markerer de tidligere oprøreres optagelse i Kadyrovs berygtede sikkerhedsstyrker, det såkaldte »kadyrovtsy«.

Men selv de tjetjenske myndigheder indrømmer, at oprørerne stadig tiltrækker mange tjetjenske unge, som ikke bryder sig om Ramsan Kadyrovs brutale styre. Mellem 700 og 2.000 oprørere holder til i Tjetjeniens bjerge og endnu flere i naborepublikkerne.

»Arbejdsløshed er blandt de problemer, der gør det let at rekruttere unge ind i terrorgrupper. Det sker desværre ofte på trods af mange tiltag inklusive det særlige præsidentielle program for moralsk dannelse og etisk bevidsthed,« siger den tjetjenske ombudsmand, Nurdi Nukhadsjijev.