18. maj 2010, 08:05

KAMPALA: Udenfor Ugandas største AIDS-klinik sidder Dinavance Kamukama og græder.

Hendes sygdom er sandsynligvis stærkt fremskredet: hendes nyrer svigter, og hun er så svag, at hun dårligt kan gå. Hun efterlod sin lille datter hos familien, inden hun kørte fire timer i bus for at nå frem til hospitalet, hvor hendes kusine, der selv blev født med AIDS, både arbejder og får den medicin, der holder hende i live.

Grafik: Aids i verden

Men der er ingen medicin til Dinavance Kamukama. Som tilfældet også er på andre klinikker i Kampala, bliver alle nye patienter sat på venteliste. Der bliver først en åbning, når en patient dør.

- Amerika hjælper så mange mennesker, siger den 28-årige Dinavance bedrøvet. - Kan de ikke også hjælpe mig?

Svaret er i stigende grad nej. Uganda er det første og mest udtalte eksempel på, hvordan kampen mod AIDS er ved at blive tabt på globalt plan.

Det seneste årti har været, hvad nogle læger kalder »et gyldent vindue« for behandlingen. Præparater, der indtil da havde kostet op mod 70.000 kroner, faldt til mindre end tusind kroner, og verden syntes villig til at betale.

I Uganda alene, hvor færre end 10.000 blev behandlet med præparaterne for ti år siden, er tallet nu næsten 200.000 – primært som følge af amerikansk gavmildhed. Men nu er det gyldne vindue ved at blive lukket.

Uganda er det første land, hvor de større klinikker nu rutinemæssigt afviser folk, men det vil ikke blive det sidste. I nabolandet Kenya vil bevillingerne til behandling af 200.000 patienter snart løbe ud. Et amerikansk finansieret program i Mozambique har fået besked på at ophøre med at åbne nye klinikker. Der var været mangel på medicin i Nigeria og Swaziland. Tanzania og Botswana nedjusterer doserne, hvis man skal tro en rapport fra Læger Uden Grænser.

Sammenbruddet blev indvarslet, da den globale finanskrise begyndte at kunne mærkes i donorlandene, og den blev fremmet af en voksende fornemmelse af, at man kunne redde flere liv ved at bekæmpe andre og mindre omkostningstunge sygdomme. Selv om antallet af AIDS-smittede stiger med en million om året, er de økonomiske midler til behandlingen ikke øget.

Der er også andre forhold, der gør sig gældende, når man skal forklare den næsten uundgåelige fiasko.

Videnskaben har ikke kunnet præsentere den magiske løsning – der er ingen helbredelse, ingen vaccine og end ikke et bredt anerkendt kondom til kvinder. Hvert eneste forslag om at kontrollere epidemien med de forhåndenværende redskaber – såsom at omskære hver eneste mand i den tredje verden, give en daglig, profylaktisk pille til enhver, der overvejer at have sex, eller at teste milliarder af mennesker og behandle alle de anslået 33 millioner, der ville blive testet positive – er helt uden for praktisk rækkevidde.

En kamp op ad bakke

Det mest frustrerende er imidlertid, at alle former for gammeldags prævention har fejlet. Alt for få mennesker, og da især her i Afrika, har taget den »ABC« kampagne til sig, som oprindeligt blev lanceret i Uganda. »ABC« står for »Abstain; Be faithful; use Condom.« – eller på dansk: »Afstå (fra sex); Vær tro; Brug kondom.«

For hver 100 mennesker, der kommer i behandling, bliver 250 nye smittet, ifølge FNs organisation til bekæmpelse af AIDS, Unaids.

Det gør udsigterne for fremtiden dystre. På verdensplan fortsætter det samlede antal smittede med at stige, selv om to millioner mennesker dør af AIDS hvert år. Det skyldes, at næsten tre millioner voksne og børn årligt smittes.

Selv nu er det en kamp op ad bakke. Af de 33 millioner, som for indeværende anslås at være smittet, er immunforsvaret hos de 14 millioner så kompromitteret, at de skal i behandling omgående, vurderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i sin seneste bulletin.

Men trods en overmenneskelig indsats fra donorlandenes side er færre end fire millioner mennesker i behandling. Blot for at indfri WHOs minimumsbetingelser skal donationerne mere end tredobles i stedet for, som udsigten er, at flade ud.

Uganda er et mikrokosmos for denne udvikling: 500.000 behøver behandling, 200.000 får den, men for hvert år bliver yderligere 110.000 smittet.

»Man kan ikke tørre gulvet op, mens hanen stadig løber,« siger dr. David Kihumuro Apuuli, der er generaldirektør for Ugandas AIDS Kommission.

Nogle kampe bliver dog vundet. Mellemindkomstlande med begrænsede epidemier, som Indien, Brasilien og Rusland, kan sandsynligvis behandle alle deres patienter uden hjælp udefra. Det gælder næsten med sikkerhed også Kina. Sydafrika kan måske, for selv om landet har en galopperende epidemi, er det rigt efter afrikansk målestok.

Men for det meste af Afrika og mere spredte lande som Haïti, Guyana og Cambodja, virker det næsten uundgåeligt, at 1990erne vil vende tilbage: omvandrende skeletter i landsbyerne, stakke af lig i lighusene, og bjerge af frisk gravet jord på kirkegårdene.

Andre sygdomme i fokus

Håbet steg ellers i årene mellem 2001 og 2003, da billig antiretrovirale medikamenter blev tilgængelige. Samtidig dannede FNs generalsekretær, Kofi Annan, en global fond til bekæmpelse af AIDS, og USAs præsident, George W. Bush, tog initiativ til en amerikansk indsats på området.

- På det tidspunkt befandt vi os på vippen, men havde kurs i den rigtige retning, siger dr. Peter Piot, der dengang var direktør for Unaids.
- Men nu er jeg bange for, at vi er på vej til at vippe i den forkerte retning.

Dr. Piot tog i sin tid initiativ til et panel kaldet AIDS2031, som skulle se ud i fremtiden til sygdommens 50-års jubilæum. I november sidste år kom panelet med en pessimistisk rapport, der konkluderede: »Uden en holdningsændring, vil vi stadig stå med en alvorlig epidemi i 2031.« På grund af befolkningsvæksten vil der til den tid stadig være to millioner nye smittede om året, hed det.

Ifølge Ugandas AIDS Kommission er prisen for en livslang behandling af en AIDS-patient samlet set 11.500 dollars eller op mod 70.000 kroner. Donorlandene har imidlertid afgjort, at det er for meget. De kan redde mange flere liv ved at koncentrere sig om store dræbere som lungebetændelse, diarré, malaria, mæslinger og stivkrampe.

Behandlingen for den slags sygdomme – antibiotika, myggenet, ormekure, vandfiltre og rehydreringssalte – kan fås for mellem én og ti dollar.

Det er i danske penge mindre end 50 kroner.

Oversættelse: Lars Rosenkvist