Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Journalist atter for retten i Iran

Den fængslede amerikansk-iranske journalist Roxana Saberi får søndag sin appelsag for retten. Hun er dømt for spionage.

En iransk domstol vil i morgen tage hul på appelsagen om den fængslede amerikansk-iranske journalist Roxana Saberi, som er idømt otte års fængsel for spionage. Det oplyser hendes advokat.

- Appelrettens høring bliver i morgen, siger advokat Abdolsamad Khorramshahi.

Saberis advokat ved dog ikke, hvornår domstolen vil komme med sin endelige afgørelse.

- Dommen kan falde i næste uge eller på et andet tidspunkt, siger han.

32-årige Saberi blev anholdt i januar angiveligt, fordi hun havde købt alkohol, hvilket er forbudt i den islamiske republik. I sidste måned fik hun otte års fængsel for at have spioneret for Irans ærkefjende USA.

Saberi har rapporteret for den amerikanske radio NPR, den britiske radio BBC og det amerikanske tv-selskab Fox.

/ritzau/Reuters