9. januar 2009, 22:30 – opdateret 9. januar 2009, 22:42

JERUSALEM: Israel vil ikke følge FNs Sikkerhedsråds resolution om øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Tværtimod vil angrebene fortsætte. Heller ikke Hamas accepterer FN-resolutionen.

»Israel har aldrig accepteret, at et organ uden for landet kunne bestemme retten til at forsvare borgernes sikkerhed. IDF (Israels militær, red.) vil fortsætte operationerne for at forsvare israelske borgere,« hedder det i en udtalelse fra premierminister Ehud Olmert efter et møde i går i det israelske sikkerhedskabinet.

Han tilføjer, at de seneste raketangreb mod Israel »beviser, at FNs resolution ikke er anvendelig«.

På trods af FN-resolutionen fortsatte de israelske bombardementer i Gaza i går, ligesom Hamas sendte omkring 20 raketter ind over Israel. Det vurderes, at der i går var næsten 800 døde palæstinensere og 14 israelere.

Også det fransk-egyptiske fredsinitiativ står i stampe. I begge tilfælde, fordi Israel ikke er tilfreds med detaljerne. Israel vil bl.a. have garanti for, at indsmugling af våben ind i Gaza fra Egypten stopper.

Den israelske afvisning af FN-resolutionen hænger sammen med en dyb splittelse i ledelsen af den israelske regering og i de israelske forsvarsstyrker. Ifølge de israelske aviser er det ledende trekløver dybt uenige om en exit-strategi fra Gaza. Det samme er den militære ledelse, skriver Jerusalem Post.

De tre fronter
Israels udenrigsminister Tzipi Livni ønsker at stoppe den militære aktion nu uden at indgå en våbenhvileaftale. Angiveligt fordi hun ikke vil give Hamas nogen form for legitimitet.

På den anden side står forsvarsminister Ehud Barak, der først vil have en våbenhvile via det fransk-egyptiske forslag. Indtil da skal den militære indsats i Gaza øges, mener han.

Endelig er premierminister Ehud Olmert – ifølge Haaretz – talsmand for at fortsætte offensiven, indtil Hamas er udraderet.

Også forsvarets ledelse er splittet over, hvorvidt man skal intensivere offensiven – eftersom Hamas’ kamptropper stort set er intakte efter 14 dages offensiv.

Den militære ledelse har indtil nu gennemført to af fire forberedte faser i offensiven mod Gaza. Fase ét var luftangrebene, der startede 27. december. Fase to var landkrigen, der startede 3. januar. Nu står israelerne over for at iværksætte fase tre, der vil betyde, at 10.000 reservister indsættes i kampstyrken for at rykke helt ind og besætte by-områderne i Gaza

Nødhjælp genoptages
Den efterfølgende fase fire vil medføre yderligere indsættelse af 50.000 mand og indebære en reel genbesættelse af hele Gaza. I en udtalelse fra mødet i regeringens sikkerhedskabinet i går hed det, at en betingelse for at forlade Gaza militært er, at der skabes en »mekanisme«, der kan forhindre våbensmugling fra Egypten til Gaza, samt at der etableres en »stabil våbenhvile«.

I aftes meddelte Hamas, at tre af dets ledere havde forladt Gaza for at deltage i våbenhvileforhandlingerne i Egypen. Og fra FN lød det, at nødhjælpsarbejdere i Gaza så hurtigt som muligt vil genoptage deres mission, idet de har modtaget forsikringer fra Israel om, at de ikke vil blive beskudt.