Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Israel synes klar til at indstille angreb

Israels sikkerhedskabinet stemmer lørdag ja til en ensidig våbenhvile uden garantier fra Hamas. Israel bliver i Gaza men stoppe angrebene, siger regeringskilde.

Israels sikkerhedskabinet træder i aften sammen for at stemme om, hvorvidt Israel skal acceptere en ensidig våbenhvile og indstille sine angreb i Gazastriben men lade sine landtropper blive i Gaza. Og ifølge en højtstående regeringskilde, vil kabinettet acceptere en sådan våbenhvile. Også selv om der ikke er nogen garantier fra den islamistiske Hamas-bevægelse, som kontrollerer Gaza.

- Sikkerhedskabinettet forventes at stemme ja til en ensidig våbenhvile på morgendagens møde efter memorandumet er blevet underskrevet i Washington og efter fremskridt under forhandlingerne i Kairo, sagde den pågældende kilde fredag til nyhedsbureauet AFP.

Memorandumet, som blev underskrevet i Washington, kom på plads fredag efter møder mellem den israelske udenrigsminister, Tzipi Livni, og hendes amerikanske kollega, Condoleezza Rice. USA forpligter sig med aftalen til at hjælpe med at sikre, at der ikke bliver smuglet raketter og andre våben ind i Gazastriben via Egypten.

/ritzau/AFP