7. september 2010, 06:20

JERUSALEM: Temperaturen må nærme sig de 40 grader i det store klaustrofobiske metalbur, der udgør den største kontrolpost mellem Ramallah og Jerusalem. Det føles som en evighed, hvor ingen bliver lukket ind gennem gitterporten til næste ansigtsløse trin, hvor soldater gennem højttalere og med kameraer dirigerer gennem en automatisk scanning.

»Sådan gør de altid under ramadanen, så får vi lov at vente længere,« siger en kvinde, der skal hjem til sin bopæl i Jerusalem.

Der er ingen tvivl om, at Israel har magten i konflikten med palæstinenserne. Og det er i tusindvis af den slags - og meget værre - historier, som efterhånden har flyttet den internationale folkestemning i en grad, så mange israelere med Benjamin Netanyahu i spidsen taler om »et angreb« og »en kampagne« med det formål at ulovliggøre Israel - enten helt og holdent, eller landets status som en jødisk stat. En anklage, som senest blev rejst i forbindelse med israelske teaterfolk, der nægter at opføre forestillinger i en bosættelse. Premierministeren erklærede, at det er aldeles utidigt med et angreb »indefra«, mens Israel er under angreb med »forsøg på økonomisk, akademisk og kulturel boykot«.

Det engelske ord »delegitimization« er flittigt blevet brugt ved debatter, seminarer og politiske udtalelser hen over sommeren i Israel. Også Mellemøst-udsendingen Tony Blair gik for en uges tid siden ind i debatten under et besøg, hvor han med sin egen definition af ordet advarede europæiske kolleger om ikke at »opstille regler for Israels regering, som de aldrig ville drømme om« i deres egne lande.

Set fra Vestjerusalem er det især mediernes og FNs uretfærdige og ensidige vurdering af invasionen i Gaza for to år siden og aktionen mod Gaza-konvojen i foråret, der har foråsaget den voksende internationale isolation. Andre peger dog på, at Israels egentlige problem med verdenssamfundet skyldes besættelsen og bosættelserne på Vestbredden.

Både investeringer, byggeri og produktion i bosættelserne har i årtier været et kontroversielt emne, og senest overskyggede bosættelsesspørgsmålet næsten alt andet, da de direkte fredsforhandlinger op til weekenden blev åbnet i Washington.

Boykot af bosættelserne

Det palæstinensiske selvstyre har på det seneste håndhævet et forbud mod produkter fra bosættelser, og mens en række internationale organisationer i årevis har opfordret til at boykotte varer fra bosættelser - eller fra hele Israel - påpegede en kommentar søndag i avisen Haaretz, at boykotterne breder sig, og at det chilenske parlament netop har besluttet at boykotte varer produceret i bosættelser, mens to norske pensionsfonde har trukket sig ud af firmaer, der opererer for Israel på Vestbredden. Flere internationale firmaer har vakt international opmærksomhed ved at droppe eksport af varer fra bosættelserne, og selv om det er relativt små beløb, advarer Haaretz-kommentatoren Nehemia Shtrasler om, at det er tegn på, at besættelsen har en pris:

»For fem år siden var den anti-israelske bevægelse måske marginal. Nu er det et voksende økonomisk problem.«