Kina er godt i gang med at indhente den magt og indflydelse, som landet har mistet i det seneste århundreder. Det største af BRIK-landene er Kina, hvor man også skal have det næste møde i 2011. Hvad vil Beijing egentlig have ud af samarbejdet?
19. april 2010, 22:30
BEIJING: Præsident Hu Jintao var til BRIK-møde i Sydamerika, da der hjemme i Kina kom friske tal om økonomien. Her afslørede det Nationale Bureau for Statistik, at væksten i årets første tre måneder lå på imponerende 11,9 procent.
Dermed cementerede Kina sin rolle som det største af BRIK-landene. Kina fortsætter også sin kurs med at indhente det tabte fra de seneste hundrede års nedture, som man ofte hører i Kina. Det er den filosofi, der har drevet reformerne i de seneste tre årtier. Set fra Beijing er der ikke noget underligt i, at de 1,3 milliarder kinesere, der udgør en femtedel af klodens befolkning, også får en indflydelse, som landets størrelse berettiger dem til.
For Vesten og USA er for dominerende, mener de fire BRIK-lande. Og det mener de på vegne af alle udviklingslande, siger Wu Guoping, der er ekspert i Sydamerika på Chinese Academy of Social Sciences. De lande skal »have en stemme,« mener han.
Diskussionsklub?
Men måske skal de fire lande først finde ud af at arbejde sammen, for der er store forskelle i BRIK-landenes kultur, historie og økonomi. Der er også helt konkrete konflikter som handelsbarrierer mellem landene. Så spørgsmålet er, om det er meget mere end en diskussionsklub?
Ja, det er det, mener Ping Zhongying, der er professor i internationale studier på Beijing University. BRIK er et forum for kommende stormagter, og Kina bruger det som første skridt på vejen til et tættere forhold til de andre tre lande.
»Kina vil have en balanceret udenrigspolitik, og her er det et nødvendigt samarbejde,« siger Pang Zhongying.
Det er altså blot en af utallige måder, hvor igennem Kina prøver at få indflydelse på rundt om i Verden.
Målet: Økonomisk vækst
Pang Zhongying er egentlig ikke meget for at bruge betegnelsen BRIK-lande. For der er andre kommende stormagter, som også burde være med i gruppen. For eksempel Mexico, Sydafrika og Indonesien, mener han.
De fire BRIK-lande kan enes om det overordnede mål, nemlig økonomisk vækst. Men det er stadig et løst samarbejde, og der er konflikter landene imellem. For eksempel har Brasilien kritiseret Kinas valutapolitik, og Indien og Kina har grænsestridigheder med hinanden.
Kina vil gerne have formaliseret BRIK-samarbejdet. De fire lande mødtes første gang i Rusland sidste år. Denne gang var det i Brasilien, og næste år skal de mødes i Kina. Der er stadig megen symbolik og fægten med armene, men for hvert møde bliver samarbejdet stadig mere formaliseret, selv om det endnu er småt med konkrete tiltag.
De fire lande er på vej til at blive nogle af de mest magtfulde i verden. Det er nyt, og derfor er Beijing måske heller ikke helt sikker på, hvad det tættere samarbejde skal ende med. Men uden Kina ville BRIK blot være BRI. Et langt mere tandløst samarbejde.
»Man er enig om, at multinationalt samarbejde er godt, men spørgsmålet er, hvordan det bliver en succes,« siger Pang Zhongying.
































