9. december 2009, 14:22

Nogle opdager ikke, at de havde den, mens andre tager en uge i sengen med høj feber. Og der forskel på, hvor H1N1-virusset sætter sig på luftvejene, det viser en ny undersøgelse lavet af embedslægen i New York.

Forskere har fundet ud af, at der et mønster i de sjældne tilfælde, hvor influenzaen har krævet ofre. Her sætter virusset sig nemlig på de nedre luftveje og dybt i lungerne. Et mønster ens med det, der ved tidligere influenzapandemier i 1918 og 1957 dræbte millioner af mennesker. Det skriver CNN.

Undersøgelse bekræfter dyrestudie

Når man taler om sæsoninfluenza, nøjes den med at vokse i de øvre luftveje inklusiv næsen, fortæller professor i virussygdomme ved Københavns Universitet Jens Lundgren. Men ved nogle få tilfælde bevæger H1N1-virusset sig en anden vej:

- Vi kan se, at H1N1-pandemien hos enkelte trænger ned i de nedre luftveje og faktisk opfører sig ligesom den spanske syge i 1918 og influenzaen i 1957 – altså de nuværende sæsoninfluenza-former på det tidspunk,t de først blev introduceret i mennesker, siger han.

Undersøgelsen fra New York overrasker således ikke Jens Lundgren, men bekræfter et dyrestudie fra juni måned, der viste samme resultater, nemlig at virusset har evnen til at binde sig til cellerne i de nedre luftveje og i lungerne.

De kroniske syge bliver ramt

Undersøgelsen viser, at 91 procent af personerne, der er døde som følge af H1N1-virusset havde en kronisk sygdom i forvejen, og det er også tilfældet i de få danske dødsfald. Forklaringen skal findes i menneskets reservekapacitet, mener Jens Lundgren:

- Vores krop har en indbygget reservekapacitet. Hvis man i forvejen er syg, er en del af den reserve væk og med en virus oveni, så er der ikke mere tilbage, siger han.

Intet svar på virussets opførsel

Selv om undersøgelsen viser, at 91 procent af ofrene for H1N1-virusset har været kronisk syge, er der intet klart svar på, hvorfor virusset ikke sætter sig på de nedre luftveje oftere. Og det skal kortlægges.

Et globalt forskernetværk har etableret et verdensomspændende studie, der involverer alle 5 beboede kontinenter. De tager prøver af patienter, der bliver alvorligt syge, og hvor virus har sat sig på lungerne og sammenligner med prøver fra personer, der ikke er blevet videre påvirket af virusset.

- Vi arbejder på højtryk for at komme det her spørgsmål nærmere. Men det er i øjeblikket for tidligt at sige, om det decideret er forskellige virusvarianter, hvor nogle har tendens til at binde sig til de nedre luftveje, der gør forskellen, siger Jens Lundgren.

- Det er helt åbenlyst, at hvis den faktor, der forhindrer virusset i at sætte sig på de nedre luftveje hos flere, på en eller anden måde forsvinder, så har vi pludselig et virus, der er meget mere aggressivt end det, vi kender i dag.

Ingen grund til panik

Det tidligste eksemplar af H1N1-virusset fik man fra en lille pige, der udviklede influenzaen i marts måned i San Diego. Og virusset har ændret sig siden, men Jens Lundgren maner til besindighed.

Danmark er et af de sidste lande, der er blevet ramt af influenzaen, og det har indtil videre været en meget godartet omgang.

- Observationerne i Danmark bekræfter, at virusset ikke har ændret på sin aggressivitet indtil videre. Så folk kan godt fortsætte med at være rolige, siger han.

Læs også:
Vaccine... for og imod
Syv myter om influenzaen
Klumme: Nys i ærmet ... nej i hånden ... nej i