I Kina spiser de hunde - og katte

P.S. fra Beijing

Det er svært - for ikke at sige umuligt - at bortforklare, at kinesere på ét specielt punkt adskiller sig fra vel nok hele resten af klodens befolkning. De er tæt på at være altædende. Det er et faktum, der kan kalde på alt fra et grin, til en gysen, til et øjebliks vildfarne tanker om genetiske forgreninger og mutationer, som ingen vist kan substantiere. Ikke desto mindre er det faktum. Og uhyggeligt. Kinesere spiser underlige ting.

Tag nu for eksempel et ungdommeligt eksempel fra min egen hverdag. Hun er kun 25 år gammel. Hun har fire års universitetsuddannelse i Storbritannien bag sig. Hun elsker en lun latter, som Starbucks serverer denne kaffe i Beijing. Hun elsker italiensk mad, men - og nu kommer det: Hun elsker også noget andet. Hun kan være syg efter æselkød, og det kan så endda gå an at se hende angribe de grå kødstumper oven i nudlerne. Men når hun giver sig til at pirke til de stendøde hundekroppe, der ligger på restaurantens udstillede stålfade med en skoldet stump af en afdød hale ud over kanten for at finde den bedste vare, så svimler det ganske enkelt for Deres udsendte.

»Det er godt til at holde varmen med om vinteren,« grinede den unge kvinde, der indimellem fungerer som avisens tolk i det fjernøstlige, en mørk aften på gaden i Wuhan. »Ellers tak,« svarede jeg med en tynd stemme, mens jeg hørte hende afgive sin frygtindgydende bestilling og noterede mig, at hun også var fræk nok til at sende mig et svedent, kannibalistisk grin. Bøh!

Eller hvad med min kære mands rapporter fra de vidtstrakte eksportmarkeder, hvor det altså er en gestus at få fiskens hoved løftet over på sin tallerken komplet med øjne og hele molevitten. For slet ikke at tale om det gigantiske fad med kogte biller, der blev sat på bordet i Lanzhou, og hvor der efter en del gnasken og smagen var enighed om, at de sgu da ikke var kogt helt rigtig. Ud med dem - og ind med et nyt fad! Og lad det gå lidt villigt! Eller hvad med de kogte andefødder, som hans unge, nydelige, kvindelige kollega iført pæn pastelfarvet spadseredragt pludselig trak op af sin håndtaske ved udsigten til en lang køretur og venligt opfordrede ham til at sætte sine nordjyske tænder i.

»Øhh, jamen, der er vist ikke rigtig noget at tygge i dér,« forsøgte han sig.

»Jooo, det er da skindet, der er det lækre.«

Det interessante er, at der åbenbart er en grænse. Fordi man nyder et stykke stegt hund, er det ikke ensbetydende med, at man også har lyst til at nedsvælge en kat i ny og næ. Førnævnte tolk var mere end forarget, da hun for nogle uger siden faldt over en artikel i Guangdong-avisen, Yangcheng Wanbao, som handlede om folks appetit på kattekød.

En udsendt rapporter havde testet markedet og var startet ved restauranten Wang Shi Jie på venstre side af indgangen til zoologisk have i Guangzhou, provinshovedstaden i Guangdong. Der var 40 borde og et utal af katteretter på menuen. Selv valgte hun og hendes ledsager »kat stegt i soyasovs«. På grund af ingefæren og gulerødderne var lugten ikke så stærk som forventet, skrev hun. Undersøgelsen fortsatte til diverse kattemarkeder og sluttede med en konklusion om, at der nok i Guangzhou og omegn bliver sat mindst 10.000 katte til livs om dagen.

»Traditionelt spiser folk i Guangdong meget hundekød, og derfor er der mange, der stjæler hunde for at sælge dem,« forklarede en sælger Yangcheng Wanbao. »Men nu ser vi, at folk har fået mere lyst til at spise kat, så nu stjæler vi katte også.«

Rigtig godt gammeldags forarget det var hun, min kære tolk. Tænk, hvor afskyeligt. Tænk, hvor barbarisk; og bedre blev hendes humør ikke af en stribe læserbreve i avisen, hvor Guangzhous borgere førte en livlig debat om spisningen af katte: For eller imod.

Jeg, derimod, jeg tænkte mit, mens jeg mindedes et bredt, kannibalistisk grin en mørk aften på gaden i Wuhan.

Hund eller kat. Forskellen er den samme. Eller hvad er det mere præcist, jeg ikke har forstået?
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.