»Amerika trænger til værdierne fra hovedgaden i Wasilla,« siger Sarah Palin. Hvad mener hun - og hvordan kunne hun overhovedet blive vicepræsidentkandidat?
10. november 2007, 18:27 – opdateret 22. oktober 2008, 21:27
Wasilla, Alaska: Selvfølgelig måtte det ende her.
Selvfølgelig.
På TV taler eksperterne om, at de ikke kan forstå, hvorfor John McCain valgte Sarah Palin. De taler om en ny meningsmåling, som viser, at hun er den mindst populære vicepræsidentkandidat i målingens historie, og at hun trækker McCain ned. Hun er en større belastning end Bush, siger en anden måling.
En konservativ kommentator kalder hende »en dødbringende kræftknude på det republikanske parti«, og en konservativ avis kalder hende »den mindst egnede vicepræsidentkandidat siden 1896«.
»Hvorfor kunne han ikke blot have valgt en god konservativ med en solid viden og greb om sagerne,« spørger en af TV-eksperterne. »Hvorfor skulle han vælge hende?«
Det typiske svar på spørgsmålet er følgende: At John McCain greb Sarah Palin ud af Alaska for at vise, at han var en anderledes politiker; han gjorde det af samme grund, som brandvæsenet maler deres biler røde og giver dem sirener. For at blive set, for at blive hørt, for at vække opsigt. Hvis blot han ikke havde gjort det, så ville alt være vel. Så ville Obama være Nobama.
Svaret er belejligt, for det frifinder alle andre end McCain, fejlen er hans og hans alene, men svaret er også forkert.
For selvfølgelig måtte det ende her.
Selvfølgelig.
