26. december 2008, 22:30

I år 2020 vil det islamiske kalifat omfatte hele verden og regere over hele klodens befolkning. Islamiske sharia-love vil indskærpe, at alt foregår præcist som på profeten Muhammeds tid i det syvende århundrede.

Sådan lyder Arish Baradi, en glødende Hizb ut-Tahrir- tilhængers udlægning af de næste årtier. Arish Baradi, en 24-årig kvinde fra Hebron, er en del af en ny bølge af Hizb ut-Tahrir-tilhængere på Vestbredden, som regionens øvrige partier ser som en trussel. Mange iagttagere vurderer, at Hizb ut-Tahrir, »Befrielsens parti«, er inde i en ny gylden epoke, hvor tilhængere strømmer til.

»Hizb ut-Tahrir har erobret Hebron. De fleste af mine venner og medstuderende på universitetet tilhører Hizb ut-Tahrir,« fortæller Arish Baradi, der er klædt i en tætsiddende lang brun skinnende nederdel, en brun jakke, matchende tørklæde, der dækker hendes hår, og mørke, cool designersolbriller.

Arish Baradi blev medlem af Hizb ut-Tahrir i sit sidste år på gymnasiet og fortsatte aktiviteterne på universitetet, hvor hun læste informationsteknologi. I dag går hun mindst en gang om ugen til et møde i Hizb ut-Tahrir med andre kvinder.

»Målet er at studere Hizb ut-Tahrirs lære og sprede deres ord,« siger Baradi med en sagte, men bestemt stemme.

For Arish Baradi er attraktionen ved Hizb ut-Tahrir, at den er en »international organisation, som vil sprede det islamiske kalifat over hele verden.«
»Hizb ut-Tahrir har internationale ambitioner i modsætning til en gruppe som Hamas, der kun har lokale målsætninger,« siger hun.
Organisationen hævder, at den er aktiv i 45 lande, inklusive Danmark. Nogle regeringer frygter, at gruppen radikaliserer sine tilhørere, som derpå er klar til at slutte sig til endnu mere ekstreme organisationer, og myndigheder i blandt andet Centralasien og Mellemøsten har slået hårdt ned på bevægelsen.

Et af målene for Arish Baradi er at komme muslimer i Europa til undsætning:
»Europa hævder at være demokratisk, men islam bliver bekæmpet over hele Europa. Vesten associerer islam med terrorisme.«
Hizb ut-Tahrir er i hastig vækst over hele Vestbredden. Præcis hvor hastig er eksperterne lidt uenige om, fordi Hizb ut-Tahrir er omgærdet at stor mystik og hemmelighedskræmmeri.

Men for Hani El Masri, leder af Center for Strategic Studies på Vestbredden, er der ingen tvivl:
»Antallet af medlemmer stiger kraftigt.«

Gruppens nye popularitet skyldes blandt andet de politiske realiteter på Vestbredden, hvor Hizb ut-Tahrir er blevet et attraktivt alternativ.
»Det palæstinensiske folk har opgivet at nå frem til en fredsaftale med Israel, derfor stoler de ikke længere på Fatahs fredsspor. Samtidig er folk lede og kede af den interne splid mellem Fatah og Hamas,« siger Hani El Masri. Nogle iagttagere mener, at Vesten kaster unge muslimer i armene på grupper som Hizb ut-Tahrir, fordi EU og USA nægter at anerkende mere moderate islamister som Hamas.

Mohammad Awaiwi, professor i politisk videnskab på Al-Quds Universitet i Jerusalem, vurderer gruppens status således:
»Hizb ut-Tahrir er i dag den tredjevigtigste bevægelse i den palæstinensiske sfære efter Hamas og Fatah.«

Kvindelige prædikanter
En af hemmelighederne bag succesen er kvinder, pointerer Mohammad Awaiwi:
»Hizb ut-Tahrir målretter sine aktiviteter mod kvinder via forelæsninger og intensive studiegrupper,« siger han.

Kvinder er attraktive for gruppen, fordi de opdrager børn og dermed kan give Hizb ut-Tahrirs doktriner videre.

En aktiv prædikant er bibliotekaren Fatima Bukran, som bor i et middelklassekvarter i det ydre Hebron i et elegant hvidt stenhus. Hendes stue har guldsøjler og et ildsted med pyntebrænde i guldsimili, og en af væggene er fyldt med bøger fra gulv til loft. Fatima Bukran, der er klædt i et sort sæt tøj, rød rullekravesweater og guldørenringe, hiver et par Hizb ut-Tahrir-bøger ud fra reolen: »Muslimske Lande under Besættelse«,
»Grundlæggende Uddannelse i Kalifatet«, og »Sikkerhedsapparatet under Kalifatet«. Titlerne er skrevet med flammende rødt på hvid baggrund.

»Grunden til at Hizb ut-Tahrir er så populært er, at det er den korrekte ideologi, som er i komplet overensstemmelse med Muhammeds lære og Koranen. Hvordan kan man indvende noget mod det?« spørger Fatima Bukran. Bibliotekaren, der ofte taler ved små intime møder med potentielle kvindelige Hizb ut-Tahrir-tilhængere, udlægger læren således:

Den eneste autoritet, hun og andre tilhængere anerkender, er Koranen – de har ikke et gran af respekt for PA – den Palæstinensiske Autoritet, som hun kalder »illegitim« og »baseret på vantro«. Målet er at etablere en muslimsk, verdensomspændende stat, hvor livet leves som på Muhammeds tid, ved at skabe bevidsthed omkring gruppens ideer blandt masserne via arbejde i moskéer og private hjem. Organisationen er imod demokrati; kaliffen skal i stedet nomineres – sådan som de første muslimske ledere i tiden efter profeten Muhammeds død.

Gruppen er imod selvmordsangreb og aktiv modstand mod den israelske besættelse. Planen er, at når kalifatet er etableret, vil dets islamiske hære befri palæstinenserne fra den israelske besættelse. Kalifatet vil ifølge denne udlægning opstå på fredelig vis – hvordan er lidt uklart.

Kalifatets opståen er da også et af de steder, hvor kritikere prompte sætter deres finger:

»Hizb ut-Tahrir mener, at nogle andre vil gøre arbejdet for dem. De forventer, at kalifatet vil falde ned fra himlen med en faldskærm,« siger Zacharia al Qaq, vicerektor på Al Quds Universitet og ekspert i national sikkerhed.

»Gruppen er højt uddannet og dybt analytisk, men det er ikke dem, der udretter tingene. Derfor ser jeg dem ikke som nogen trussel,« uddyber han.

Imod demokrati
Det gør PA, Den palæstinensiske Autoritet, til gengæld. Sikkerhedsstyrker fra PA slog hårdt ned på Hizb ut-Tahrir, da 20.000 tilhængere umiddelbart efter den såkaldte Annapolis-fredskonference i USA i november sidste år demonstrerede i Hebron.

Demonstranterne råbte »Der er ingen Gud uden Gud, og Muhammed er hans profet!« og »Vi vil have kalifatet!« PA skød ind i mængderne og dræbte aktivisten Hisham al-Baradi. Gruppen havde ikke bedt om tilladelse til at demonstrere – idet de ikke anerkender PAs autoritet. Demonstrationen skete i fortsættelse af andre demonstrationer på Vestbredden og i andre muslimske lande, som samlede i titusindvis af mennesker.

I Hisham al-Baradis bror Abdel Nasser al-Baradis stue hænger et billede af den dræbte bror, der fylder hele væggen.

»PA undertrykte ytringsfriheden, som anerkendes overalt i verden, med ild. De skød direkte på demonstranterne,« siger Abdel Nasser al-Baradi. Han afspiller en video af demonstrationen, og Hisham al-Baradis fire-årige søn Omar skyder med en legetøjspistol på PA-styrkerne på skærmen. Abdel Nasser al-Baradi har været medlem af Hizb-ut-Tahrir lige så længe, han kan huske, og drabet på broren har ikke skræmt ham – tværtimod.

»Det tiltrækkende for mig er, at Hizb ut-Tahrir vil forene alle muslimer omkring en lov og implementere islam på hele jorden,« siger Abdel Nasser al-Baradi, mens PA-styrkerne på hans computerskærm farer frem mod demonstranterne.
Både lokale og internationale eksperter diskuterer, om Hizb-ut-Tahrir er en farlig gruppe, eller om de blot er en intellektuel organisation med hede drømme om kalifatet. PA har reageret i forhold til demonstrationer, men griber ikke i øvrigt ind over for gruppens aktiviteter. I Danmark og Storbritannien er Hizb ut-Tahrir tilladt, mens den er forbudt i Tyskland. Nizar Ramadas, en Hamas-leder i Hebron, der er ekspert i Hizb ut-Tahrir, siger:

»Hizb ut-Tahrir mener, at enhver handling bør komme fra islams kerne. Gruppen er indædt imod demokrati: de bekæmpede valget i de palæstinensiske områder i 2006 mere end Israel gjorde.«
James Brandon, senior research fellow på Quilliam Foundation i London og ekspert i Hizb ut-Tahrir ser især gruppens fare i, at den kan berede unge på at gå ind i mere radikale grupper:

»Det handler ikke om, hvad Hizb-ut-Tahrir gør, men om de ideer, de promoverer, der minder om ideerne hos Det Muslimske Broderskab og al-Qaeda. Problemet er, at de opildner til fjendtlighed mod Vesten: de ser en fysisk og psykisk barriere mellem Vesten og islam. De er indædt modstandere af integration.«

Men James Brandon mener, det er forkert at forbyde organisationen:
»Det vil blot gøre den mere glamourøs og attraktiv.«