Barack Obama overvejer en overraskelse som udenrigsminister: Hillary Clinton.
14. november 2008, 02:59 – opdateret 14. november 2008, 06:22
SANTA FE:
Obama overvejer Hillary som udenrigsminister
Hillary Clinton var i aftes i Chicago, og kilder i Obama-staben siger, at den kommende præsident overvejer at gøre hende til udenrigsminister.
De to var bitre rivaler under den demokratiske primærvalgkamp, og det tog sin fulde tid for sårene at hele, men på det demokratiske konvent holdt Hillary Clinton en brandtale for Obama, og under valgkampen var hun - "den kæmpende spadseredragt," som hun kalder sig selv - på besøg i de yderste kroge af svingstaterne.
Og i nat oplyste både TV-stationen NBC og webavisen Politico, at Obama-kampagnen havde hende under overvejelse til udenrigsministerposten, og at hun i går var i Chicago, Obamas hjemby.
To kilder i Obama-staben bekræfter over for NBC, at hun er med i opløbet om posten, og at "stærke kræfter" i inderkredsen omkring den kommende præsident advokerer for hende.
Det er uvist, hvad Obama selv mener, men hans forbillede som præsident er Abraham Lincoln, der netop efter sit valg gjorde det til en dyd at fylde sin regering med "et hold af rivaler," som en ny biografi skriver.
Han tog mange af sine politiske fjender, partifæller og ikke-partifæller, og gav dem ansvarsfulde regeringsposter og opnåede dermed to mål: At sikre deres loyalitet udadtil og få deres kritik indadtil. Obama har også sagt, at han ikke vil have ja-mænd eller -kvinder omkring sig. Han vil siges imod.
Hillary Clinton som udenrigsminister vil også et godt stykke af vejen sørge for, at Bill Clinton forbliver loyal. Mens Obama således er forliget med Hillary Clinton, siges han stadig at have et vanskeligt forhold til Bill Clinton, men hvis han bliver gesandtgemal er der en grænse for, hvor kritisk han kan være over for Obama, og ægteparret Clinton vil bedre end andre og hurtigere end andre kunne genoprette USAs gode navn i internationale kredse, siger en kilde.
En talsmand for Hillary Clinton vil hverken be- eller afkræfte historien, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, vurderer Politico. For hvis historien var helt ude i hampen, ville de formentlig aflive den på stedet.
