29. december 2008, 21:36 – opdateret 29. december 2008, 22:23

Terrororganisationen Hamas kan komme ud af kampene med Israel i sejrherrens rolle, hvis organisationen formår at overleve de heftige israelske angreb og en mulig israelsk offensiv ind i Gaza. På sigt kan Hamas ligefrem opnå at løsne det jerngreb, som Israels blokade af grænserne til Gaza har holdt den palæstinensiske befolkning i gennem det sidste halve år.

Det vurderer flere eksperter på Dansk Institut for Internationale Studier og fra Aarhus Universitet, som har fulgt de seneste dages voldsomme angreb fra først Hamas i form af en regn af raketter mod israelske byer, fulgt af overraskende voldsomme israelske flyangreb mod mål, som benyttes af Hamas.

Optrapning af konflikten
slutningen på den vaklende våbenhvile mellem Israel og Hamas 19. december var faktoren, der fik Hamas til at beslutte sig for at fremtvinge en optrapning af konflikten med Israel til et niveau, der igen sætter international fokus på Gaza efter måneders relativ ro, mener flere af forskerne. »Hamas går efter en lidt bedre våbenhvile med mere åbne grænser, og de ved, at hvis Israel reagerer for stærkt og for længe, så vender israelerne de arabiske regeringer og den internationale opinion mod sig,« siger seniorforsker Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier. Efter hendes opfattelse tror israelerne næppe på, at de kan udradere Hamas. »Men de vurderer så, at det er muligt at svække Hamas og sende et kraftigt signal om, at der er en grænse for, hvor langt Hamas kan gå.« Hun regner ikke med, at Israel vil genbesætte Gaza. »Israel ved godt, at de provestlige arabiske regeringer som Egypten og Jordan ikke kan holde til en lang voldelig konflikt, for de almindelige araberes sympati ligger kun ét sted, nemlig hos palæstinenserne. Jeg tror, at Israel har lært af krigen mod Hizbollah i Libanon i 2006, at de ikke kan vinde over Hamas. Det er gætværk, men jeg tror, at det må ende med, at Hamas får den lempeligere våbenhvile, de går efter,« siger hun.

Lars Erslev Andersen, der også er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, lægger vægt på, at Hamas har opsagt våbenhvilen med Israel og afsender raketter i dyb frustration over manglen på forsyninger til og udvikling af Gaza. »Våbenhvilen sendte Gaza langt ned på den internationale dagsorden, og der var ikke rigtig noget der flyttede sig. Så Hamas ville have Gaza op på dagsordenen igen,« siger han.

Lars Erslev Andersen tror, at israelerne ved at bombe bredt i Gaza rammer Hamas i et omfang, så Hamas knækkes tilstrækkeligt til at slå ind på forhandlingslinjen, som Fatah-lederen, den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas på Vestbredden følger. »Begge sider appellerer til det internationale samfund og forestiller sig måske, at man internationalt vil forpligte sig på en våbenhvile, som det skete efter krigen i Libanon i 2006. Men Israel har ikke mange valgmuligheder blandt andet på grund af valget i Israel i februar næste år,« siger Lars Erslev Andersen.

Iagttagere ser det som en forudsætning for den nuværende regerings chance for genvalg, at den viser handlekraft over for hardlineren Benjamin Netanyahu, der står stærkt i meningsmålingerne. »Israel er nødt til at reagere, og jeg vil ikke udelukke, at de ender med at rykke ind med en massiv genbesættelse«, tilføjer han.

Magtbalancen i Mellemøsten
Mellemøstforskeren fra Aarhus Universitet, Morten Valbjørn, ser en klar parallel mellem de seneste dages angreb over grænsen og sommerkrigen mod Hizbollah i 2006. Våbenhvilens udløb var den udløsende faktor, men også han ser Israels forsøg på at svække Hamas ved hjælp af blokaden mod forsyninger til Gaza som den virkelige årsag. »Men strategien er ikke lykkedes. Hamas har et godt greb om magten i Gaza, og står måske også til at vinde et valg på Vestbredden. Men så længe der var ro, risikerede Hamas og Gaza at glide ud i glemsel,« forklarer han.

Ifølge Morten Valbjørn skal kampene også ses i sammenhæng med ændringer i den regionale magtbalance i Mellemøsten, hvor USA og de provestlige arabiske regimer står svagere, end de gjorde forud for sommerkrigen i Libanon i 2006. »Samtidig ser vi en langt større sympati blandt almindelige arabere for Hamas og Hizbollah. Hizbollah vandt i 2006 ved ikke at tabe; og man kan godt forestille sig, at Hamas vinder yderligere sympati i de arabiske befolkninger, hvis der kommer en våbenhvile med nogle bedre betingelser med en eller anden åbning af Gaza. Men alt, hvad der kan udlægges som en sejr til Hamas, vil være svært for israelerne at acceptere og endnu sværere med mindre end to måneder til deres valg«, siger han.