Valgstederne er åbnet i Sverige. Stemmesedler og valgplakater med det nationalistiske parti Sverigedemokraterne bliver fjernet.
1. september 2010, 13:43 – opdateret 1. september 2010, 13:48
Stemmesedler med navnene på Folkpartiet, Socialdemokraterne, Moderaterne og alle de andre partier fik lov at ligge. Kun de borgere, som ville stemme på Sverigedemokraterne, måtte i går kigge langt efter den rigtige seddel.
Ligesom i resten af landet, gjorde man sig også i Malmö klar til at modtage de første vælgere allerede i dag – mere end to uger før den officielle valgdato. Svenskerne kan nemlig stemme i forvejen, hvis de vil.
Derfor blev stemmesedlerne med alle partinavnene lagt frem, men i et af stemmelokalerne manglede de i morges.
Web-tv: Se den oprindelige ucensurerede video
- Vi er overbevist om, at det er valgmanipulation, for på Stadsbiblioteket var alle stemmesedlerne med Sverigesdemokraternes navn påtrykt pludselig væk. Så vi måtte erstatte dem med nye sedler, siger Grethe Lindhe, der er projektleder i Malmø Kommune.
Hun understreger, at valgstederne fra åbningen i dag vil være overvåget. Og hvis der mod forventning skulle blive fjernet flere valgsedler, så kan man hurtigt fylde op igen, siger hun.
Klog af skade
Men heller ikke valgplakater, kampagner eller slogans på busser kan være i fred, fortæller Sverigedemokraternes pressesekretær Erik Almqvist.
- Vi oplever over hele landet, at vores valgplakater bliver ødelagt, selv om det er ulovligt i Sverige.
Læs også: Sverigesdemokraterne censurer selv video
Klog af skade fra tidligere valgkampe har Sverigedemokraterne skruet ned for brugen af plakater i år.
- Det er beklageligt, at mange af vores politiske modstandere ikke tør tage debatten med os, men at de i stedet er klar til at ødelægge vores valgmøder, vores valgmateriale, og at de alment forsøger at chikanere os. Det er ikke værdigt i et demokrati, siger Erik Almqvist.
































