Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Håb om ny dom mod fængslet journalist

En iransk domstol ventes i løbet af få dage at afsige kendelse i appelsagen om den iransk-amerikansk journalist Roxana Saberi, der er idømt otte års fængsel.

Advokaten for den amerikansk-iranske journalist Roxana Saberi, som er idømt otte års fængsel i Iran, er optimistisk, efter at ankesagen i dag blev afsluttet.

- Jeg optimistisk og håber, at der vil ske store ændringer i dommen, siger Saberis advokat Abdolsamad Khoramshahi.

Den 32-årige kvinde blev i sidste måned idømt otte års fængsel for at have spioneret til fordel for USA. Dommen har medført voldsom kritik fra udlandet, og de iranske myndigheder har reageret usædvanligt hurtigt på appelsagen.

- Jeg håber, at retten vil finde min datter uskyldig, siger Saberis far, som ikke fik lov til at overvære ankesagen, der foregik bag lukkede døre.

Det er forventet, at retten vil komme med sin kendelse i ankesagen i løbet af de kommende dage.

/ritzau/Reuters