26. april 2008, 22:30

Han løber kvitteringen igennem endnu en gang. 470 kroner? Kasseassistenten må have ramt nogle forkerte taster. Men nej, den er god nok. Prisen for en kurvfuld fødevarer er højere end nogensinde. Gennemsnitsfamilien i Danmark må af med 500 kroner mere om måneden, hvis den vil have de samme varer på bordet som hidtil. Det er overskueligt for den velbjergede danske familie. Men for verdens fattige er de stigende fødevarepriser katastrofale.

Prisstigningerne har rod i en stærkt stigende efterspørgsel efter fødevarer. Vi bliver flere og flere mennesker på kloden samtidig med at flere bliver rige nok til at købe mere mad. Verdens befolkning ventes at stige fra seks til ni milliarder mennesker frem mod 2050. Sammen med den øgede velstand i stormagter som Indien og Kina medfører det en hidtil uset voldsom efterspørgsel efter planteafgrøder, hvad enten de spises direkte af mennesker eller tager en tur gennem det indre af en okse eller et svin, før de ender som kød på middagsbordene.

Den eksplosive stigning i efterspørgslen efter fødevarer sker oven i købet samtidigt med, at indvindingen af olie er ved at toppe. Det betyder, at produkter, som i dag produceres på basis af olie, fremover i stigende grad skal fremstilles ud fra planter. Det gælder i første omgang brændsel til bilerne, hvor efterspørgslen efter ethanol produceret på plantemateriale allerede er i vækst. Således har USA besluttet at optrappe anvendelsen af bioethanol for at reducere landets afhængighed af olie.

Men bioethanol er blot et af flere eksempler på produkter, som i fremtiden skal produceres af plantemateriale, fordi olien bliver en mangelvare. Andre eksempler er plastictyper og emulgatorer, der gør maling nemmere at stryge på.

Udsigten til at planter i stigende grad skal mætte et større antal munde på kloden, erstatte en galoperende benzintørst og bruges som råvare til produktion af andre helt nye produkter kommer oven i købet i en tid, da der også er rift om de arealer, afgrøderne skal vokse på. Udviklingen af byer, veje, jernbaner, golfbaner og feriecentre gør i stigende grad krav på landbrugsarealer. Natur- og miljøorganisationer kæmper samtidig for at bevare naturskønne områder.

Midt i denne monstrøse udfordring til planteriget, finder vi professor Birger Lindberg Møller og hans medarbejdere fra Københavns Universitet. De har et bud på, hvordan verden kommer i gang med langsigtede løsninger.

Tankegangen er lige så enkel i teorien, som den er kompliceret i praksis: Når der ikke er plads nok på den gode jord, skal der udvikles planter, som kan vokse og give et godt udbytte på den dårlige. Når der ikke er plads under det perfekte klima, er svaret at finde planter, der er mere tolerante over for kulde, varme, tørke eller salt. Fremtidens planter skal både kunne vokse under stress, modstå nye former for sygdomme og alligevel kunne give et højere udbytte end i dag.

Vejen til målene kender forskerne også. De ønskede egenskaber kan opnås ved krydsning af planterne, som det kendes i traditionel klassisk forædling eller ved at ændre på planternes arvemasser gennem gensplejsning.

Målet er på plads, metoderne er i princippet kendte, nu udestår det hårde arbejde med at finde frem til, hvordan planterne i praksis kan udvikles til at blive hårdføre og højtydende på én gang. Men udgangspunktet er ikke så ringe, for Birger Lindberg Møller ved godt, hvor svarene skal findes, nemlig inde i planterne selv.

Med den danske professor i spidsen arbejder et internationalt netværk af forskere med at aflure planternes egne evner til at tilpasse sig vanskelige vilkår og forsvare sig mod trusler som insekter, svampe og ukrudt. Og nu har Birger Lindberg Møller modtaget 25 millioner kroner fra Villum Kahn Rasmussen Fonden til detektivarbejdet i planternes verden.

Hele 72 medarbejdere er tilknyttet et nyt center, Pro-Active Plants, med Birger Lindberg Møller som leder. Og arbejdet med at udvikle fremtidens nye planter er allerede i fuld gang. Det finder sted i laboratorier med kompliceret udstyr, foran computeren, i klimakamre og på forsøgsmarkerne. Målet er helt overordnet at bidrage til en Grøn Revolution version 2.0, der på én gang udvikler nye og bedre planter uden at slæbe nye miljøproblemer med sig.

Den første udgave af den grønne omvæltning fandt sted i 60erne, da mediebårne billeder af sultkatastrofer i Asien var med til at udløse et kvantespring af en udbyttefremgang i verdens landbrug. Gennem bestråling lykkedes det at udvikle nye højtydende sorter af ris, majs og hvede. Udbyttet fra planterne blev forøget ved hjælp af rigelig brug af kunstgødning, og sygdomme blev holdt væk ved hjælp af sprøjtemidler. Gevinsten var mad til flere. Men miljøprisen var en kraftig forurening af omgivelserne med rester af sprøjtemidler og en overbelastning af vandmiljøer med overskydende gødningsstoffer som fosfor og kvælstof.

Den nye grønne omvæltning tegner til at blive endnu mere omfattende end den første. Udfordringerne er enorme.

»Alene befolkningstilvæksten betyder, at der de næste 40 år skal produceres lige så meget mad som de foregående 10.000 år til sammen. Dertil kommer så behovet for biobrændstof og bioplastic til erstatning af oliebaserede produkter, medicin produceret i planter og andre helt nye produkter,« siger Birger Lindberg Møller.

»I første omgang kan noget af den øgede efterspørgsel imødekommes ved at effektivisere landbruget i for eksempel Østeuropa og Rusland. Men samtidig er det helt nødvendigt at støtteordningerne til landbruget ændres radikalt. Det må ikke være sådan, at støtteordningerne i USA og EU skævvrider prisudviklingen og f.eks. forhindrer bønderne i udviklingslandene i at kunne skaffe sig et levebrød ved at producere fødevarer til eget brug og eksport.

I EU har omkostningerne ved disse støtteordninger været så store, at der ikke de seneste årtier har været noget politisk ønske om at øge landbrugsproduktionen af frygt for opbygning af endnu større overskudslagre, der skulle udbetales støtte til. Det har indirekte medført en kraftig reduktion af forskningsbevillingerne rettet mod udvikling af fremtidens kulturplanter. Det første resultat heraf er den igangværende fødevarekrise,« siger Birger Lindberg Møller.

Han ser ingen vej uden om intensiv forskning i planteforædling, hvis den massive efterspørgsel efter fødevarer og andre planteprodukter skal imødekommes.

»Det gælder brug af klassisk planteforædling ved hjælp af traditionelle krydsninger, udnyttelse af naturlig variation og endelig også brug af gensplejsning. Gensplejsning er en meget målrettet og fokuseret metode til at opnå planter med nye ønskværdige egneskaber. Jeg siger ikke, det er nemt, der er mange faldgruber og mange miljømæssige og økologiske problemstillinger, vi skal have integreret i udviklingsarbejdet. Men der findes ikke bedre alternativer.

Det etablerede intensive landbrug medfører sprøjtning, som i unødigt stort omfang slår insekter og vilde planter ihjel. Og økologisk landbrug vil uden integreret brug af genteknologi i årene fremover give alt for lavt udbytte til at kunne opfylde produktionsmålene.

»Mennesket har gennem 10.000 år udnyttet planternes egen tilpasningsevne og forskellen mellem enkeltplanter til at udvælge dem, der gav de største frø, den flotteste farve eller den bedste smag. Den, der har en række jordbær i haven, er ikke sen til at vælge stiklinger fra planterne med de bedste bær som dem, der skal plantes ud med henblik på næste sæson.

Den naturlige variation mellem enkeltplanter, som vi kan se med vores blotte øje, har vi altid udnyttet. I dag kan vi udvælge de bedste enkeltplanter ved hjælp af meget effektive molekylærbiologiske metoder,« siger Birger Lindberg Møller.