Grøn kritik af Facebook og Apple

De store it-selskaber satser på kulkraft for at drive deres virksomheder, kritiserer Greenpeace. Selskaberne har ellers en politik om ikke at skade miljøet.

Det er let at få fornemmelsen, at internettet er forurenet af uoverskuelige datamængder. Men forureningen kan være særdeles konkret, siger miljøorganisationen Greenpeace. Se bare på Facebook, Apple og Google.

Facebook er ved at opbygge et center i den amerikanske delstat Oregon. Det skal forsynes med energi fra et kulkraftværk, skriver Greenpeace i en ny rapport.

Apple er i gang med at opbygge et centrallager i North Carolina, som får dækket det meste af sit strømbehov fra kul.

Ros til Yahoo

Greenpeace siger videre, at Google opbygger filialer, som benytter sig af stærkt CO2-forurenende kilder.

Greenpeace opfordrer de tre it-giganter til at tænke sig grundigt om. Ellers risikerer de med deres beslutninger at legitimere, at klimaet ødelægges.

Facebook, Apple og Google siger alle, at de støtter et renere miljø. Apple offentliggør hvert år, hvor mange drivhusgasser det udleder.

Greenpeace fremhæver Yahoo, der er i gang med at bygge et center nær Buffalo i delstaten New York. Det får al sin energi fra et vandkraftværk.

/ritzau/Reuters