28. august 2009, 22:30

BERLIN: Schweiz’ forbundspræsident plejer ikke at gøre noget større væsen af sig. Embedet indtages af medlemmer af regeringen på skift og et år ad gangen. Det har heller ikke været usædvanligt, at mange schweizere ikke har kendt statschefens navn, fordi hvervet udøves så kortvarigt.

Nu er kedsomheden imidlertid brudt. Hans-Rudolf Merz, alpelandets forbundspræsident for 2009, har i løbet af nogle måneder formået at udløse eller forværre flere internationale kriser. Den seneste gælder Libyen, med revolutionsføreren Muammar Gaddafi og sønnen Hannibal som de egentlige nøglefigurer.

Brutaliteten
Hannibal er ikke en svigermors drøm. Da han 2005 var tilmeldt Handelshøjskolen i København, skal han og hans livvagter have opført sig truende og aggressivt på hovedstadens natklubber.

I Paris blev han for nogle år siden kendt skyldig i at have tævet sin gravide veninde, som i dag er hans kone, og for ulovlig våbenbesiddelse.

Fransk politi har også standset ham, da han i en Porsche kørte 140 kilometer ad Champs-Élysées; en livvagt bankede en af betjentene.

For godt et år siden var den gal igen. Hannibal og hustruen Aline, en tidligere libanesisk fotomodel, var i Genève, hvor fruen skulle nedkomme. Man boede på luksushotellet President Wilson, og her bemærkede personalet, at parret behandlede deres to tjenere med stor brutalitet. Betjente stormede Hannibal og Aline Gaddafis værelser, uskadeliggjorde deres livvagter, befriede tjenerne og anholdt parret.

Siden har forholdet mellem Schweiz og Libyen været ramponeret. Det unge par blev løsladt efter par dage, men Gaddafi senior hævnede sig ved at skrue ned for olieleveringen til Schweiz. Han trak også værdier for mere end en snes milliarder kroner ud af schweiziske banker. Og han anholdt to sagesløse schweiziske erhvervsfolk i Tripoli.

Erhvervsfolkene sad først i et uhumsk fængsel, siden har de været i husarrest. De schweiziske myndigheder har prøvet at få dem ud. Forsøgene har været hæmmet af Gaddafis uberegnelighed og magtkampe blandt regeringsmedlemmer i Bern. I sidste uge drog Merz til Libyen. Her kom han med en uforbeholden undskyldning for anholdelserne af Hannibal og Aline Gaddafi. De var »ubegrundede« og »unødvendige«, sagde han på et pressemøde.

Det tomme særfly
I Schweiz er man forbløffet over udtalelserne, der opfattes som en undsigelse af retsstaten. Merz, der i foråret vakte opmærksomhed ved storsmilende at modtage den iranske præsident og holocaustbenægter Ahmadinejad, fik heller ikke schweizerne med hjem. Et særfly, der senere blev sendt til Tripoli, vendte tomt tilbage i går. Løsladelserne sker formentlig op til revolutionsdagen 1. september. En voldgift i London skal tage stilling til, om anholdelserne af det unge Gaddafi-par var berettiget. Når afgørelsen kommer her, er Merz næppe længere præsident, og det er der en del schweizere, som ser frem til.