Fupvalget i Afghanistan

Kommentar Med kun 38 procent af de afgivne stemmer som parlamentarisk grundlag kan man ikke sige, at Karzai har fået et sikkert mandat til at fortsætte som præsident.

Præsidentvalget i Afghanistan må siges at have udviklet sig til et alvorligt problem for den demokratiske proces. Kun 38,7 procent af afghanerne stemte. De fleste blev hjemme enten af ligegyldighed over for processen, eller fordi det lykkedes for Taleban og al-Qaeda at sprede så stor usikkerhed, at mange afghanere blev bange for at bevæge sig hen for at stemme. Men alligevel lykkes det formentlig for den siddende præsident, Hamid Karzai, at blive vinder af valget med godt 54 procent af de afgivne stemmer. Dermed vinder han solidt over sin modstander, Abdullah Abdullah, der »kun« fik 27,9 procent af stemmerne. Karzai undgår dermed en anden valgrunde.

Men hvilken sejr. Som sagt med godt 38 procent af de afgivne stemmer som parlamentarisk grundlag kan man ikke sige, at Karzai har fået et sikkert mandat til at fortsætte på posten som præsident. Det er også et nederlag for demokratiet, ikke mindst fordi formanden for EUs observatørkorps, Phillippe Morillon, kunne fortælle offentligheden, at op mod 1,1 mio. af stemmerne på Karzai kan være falske.

Nu kender vi ikke grundlaget for denne optælling, fordi observatørerne ikke har kunnet være alle steder, men det er noget nær en katastrofe for demokratiet, at EUs officielle repræsentanter konstaterer, at der er foregået valgsvindel i stor stil.

Sammenlagt har valgprocessen afstedkommet noget nær den værst tænkelige situation for de vestlige lande, der befinder sig i landet for at støtte demokrati og frihed. Og Taleban vil forstå at udnytte denne situation til det yderste ved at hævde, at demokrati er det, man gør det til. Lidt svindel hist og lidt svindel pist, og fordi de vestlige lande ikke ønsker at rode for meget op i helhedsbilledet, fordi det kun kan bringe mere usikkerhed ind i et i forvejen skrøbeligt samfund, så lukker man øjnene og lader Karzai fortsætte i en valgperiode mere.

Der er ikke noget at sige til, at Karzai og hans støtter er bestyrtede over EUs åbenmundethed. Det cementerer ikke just deres magtpositioner. I forvejen har Karzai ikke noget godt ry i de vestlige lande især i USA, som har kritiseret den afghanske præsident for den korruption, han tillader i sin administration. Den usikre situation efter det afghanske valg kommer på et dårligt tidspunkt for den amerikanske præsident, Barack Obama, som overvejer, hvor mange soldater der er brug for.

Samtidig er en række europæiske landes befolkninger særdeles skeptiske over for den fortsatte tilstedeværelse i et land, hvor der ganske vist sker fremskridt nogle steder, men hvor en fredelig udvikling, som kan sikre NATOs tilbagetrækning, ligger meget langt ude i fremtiden. Danmark er det eneste sted, hvor befolkningen står bag indsatsen i Afghanistan.

Men hvis den demokratiske udvikling hviler på et så spinkelt grundlag, som der her kan være tale om, så er fremtiden også i forhold til befolkningens støtte usikker. Ikke noget rart perspektiv for soldater i området.