Nobels Fredspris gives i år til en repræsentant for de moderate muslimer i Iran, hvor modtageren Shirin Ebadi som kvinde kæmper for sit eget køns og for børns rettigheder.
11. oktober 2003, 00:00
I konkurence med kandidater som pave Johannes Paul og Tjekkiets tidligere præsident Václav Havel, blev Irans første kvindelige dommer og menneskerettighedsforkæmper, Shirin Ebadi, i går tildelt Nobels Fredspris.
Den nu 56-årige Shirin Ebadi blev efter den islamiske revolution i 1979 og etableringen af præstestyret forment adgang til at beklæde sit dommerembede. Med ortodoks-islamiske øjne anses hun som kvinde for at være irrationel og styret af følelser og derfor aldeles uegnet til at afsige domme.
Siden har hun med livet som indsats kæmpet for kvinder og børns rettigheder i Iran - og:
»Som advokat, dommer, forelæser, forfatter og aktivist har hendes stemme rejst sig klar og stærk i hendes land, Iran, og langt ud over dets grænser. Hun er stået frem som en dygtig professionel, en modig person, og har aldrig ænset truslerne mod hendes egen sikkerhed,« som Nobelkomiteen bl.a. siger i sin begrundelse.
Bevidst muslim
Et rekortstort antal kandidater - 165 - var i år nomineret til den prestigefyldte pris og med tildelingen af prisen til den iranske kvinde har Nobelkomiteen sendt et stærkt signal til moderate og reformvenlige muslimer - ikke blot i Iran.
»Ebadi er en bevidst muslim. Hun ser ingen modsætning mellem islam og basale menneskerettigheder. Det er vigtigt for hende, at dialogen mellem verdens forskellige kulturer og religioner tager afsæt i deres fælles værdier. Det er en glæde at give fredsprisen til en kvinde, der er en del af den muslimske verden,« siger Nobelkomiteen videre.
Shirin Ebadi opholdt sig i Paris, da hun i går fik overbragt budskabet og udbrød spontant:
»Prisen er ikke kun til mig. Den er til alle i Iran, som kæmper for menneskerettigheder og demokrati, men jeg er vældig glad og vældig stolt og håber, at fredsprisen kan blive til nytte for menneskerettighederne i Iran.«
I Iran afspejlede kommentatorerne splittelsen mellem de ortodokse og reformvenlige fløje.
»Prisen er udtryk for, at Europa har i sinde at presse endnu mere på i menneskerettighedsspørgsmålet som et politisk skridt til at opnå dets specielle mål,« lød det fra redaktøren på hardliner-avisen Resalat, Amir Mohebian.
Modsat sagde vicepræsident Mohammad Ali Abtahi fra reformfløjen til nyhedsbureauet Reuter: »Det er en meget god nyhed for alle iranere og et udtryk for den rolle, som iranske kvinder spiller i politik.«
