Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fakta: Tidligere skudepisoder på skoler

Adskillige gange de sidste 14 år er elever gået amok og har skudt og dræbt medstuderende verden over.

  • 15. feb. 2008:
    En ung mand dræbte fem mennesker, og sårede 16 andre, før han skød og dræbte sig selv. Skyderiet fandt sted på Northern Illinois University i DeKalb, 90 km vest for Chicagos bymidte.
  • 8. februar 2008:
    En ung kvinde skød og dræbte to studerende på et universitet i Louisiana. Kvinden skød efter drabene sig selv.
  • 7. november 2007: En 18-årig finsk gymnasieelev dræber otte mennesker på en skole 50 kilometer fra Helsinki, herunder skolens rektor. Episoden betegnes som den værst i Norden nogensinde.
  • 10. oktober 2007:
    En 14-årig dreng dør efter et skyderi på skolen Success Tech Academy i Cleveland i staten Ohio, USA. Den 14-årige selv gerningsmanden bag skyderiet, hvor mindst fem personer blev såret af skud.
  • 16. april 2007: 33 mennesker bliver dræbt da en elev på det tekniske universitet i Virgina skyder løs på medstuderende og lærere på skolens campus. Blodbadet er det værste i USA’s nyere tid.
  • 20. november 2006: I den nordtyske by Emsdetten sårer en tidligere elev fire elever og en pedel på sin gamle skole. Den 18-årige trængte ind på skolen midt på formiddagen og sårede derudover en gravid lærer samt flere betjente, da de forsøgte at stoppe skyderiet. Efter to timers drama tog gerningsmanden sit eget liv.
  • 2. oktober 2006: En væbnet mand trænger ind på West Nickel Mines School i den amerikanske by Pennsylvania, hvor han skyder 10 piger på skolen, heraf dræbes fem. Episoden afsluttes da gerningsmanden skyder sig selv.
  • 22. marts 2005: På den amerikanske highschool Red Lake High School dræber en 17-årig elev ni mennesker, herunder drengens egne bedsteforældre, og sårer 14 andre, inden han til sidst begår selvmord.
  • 2. juli 2003: En 16-årig tysk dreng skyder og sårer to af sine lærerinder på sin skole i den sydtyske by Coburg, hvorefter han slutter af med at dræbe sig selv.
  • 26. april 2002: På en tysk skole i Erfurt dræber den 19-årige Robert Steinhäuser 17 mennesker, inden han tager sit eget liv.
  • 20. april 1999: De to kammerater Eric Harris og Dylan Klebold går amok på deres gymnasium Columbine High School i Littleton, Colorado, og skyder og dræber 12 af deres medstuderende samt en lærer. Episoden udføres til ære for Hitler på hans fødselsdag.
  • marts 1996: En drabsmand trænger ind på en folkeskole i byen Dunblane i Skotlands og skyder 16 børn og deres lærer, inden han tager livet af sig selv.
  • 4. april 1994: På Århus Universitet skyder og dræber en 35-årig mandlig studerende to af sine kvindelige medstuderende og sårer yderligere to andre. Umiddelbart efter episoden skyder han sig selv.