Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Facebook rydder op

En omfattende forårsrengøring er gået i gang på Facebook. De største ændringer siden starten i 2004 er på vej.

En omfattende ansigtsløftning er på vej på den sociale netværksside Facebook.

For første gang i fænomenets relativt korte historie er en større forandring nemlig på vej i sidens opbygning, skriver BBC.

Målet med den omfattende ændring på Facebook er at gøre profilerne mere overskuelige.

Siden er nemlig blevet rodet, fordi antallet af quizzer og andre applikationer er steget markant siden den spæde start 2004, og i dag findes der mere end 25.000 forskellige applikationer.

Profil på fem sider
Designere er derfor gået i gang med at komme med forslag til at gøre siden mere overskuelig, og Facebook spørger også brugerne til råds om ændringerne, som gradvist skal begynde at træde i kraft fra næste måned.

Den helt store forandring bliver sandsynligvis en opdeling af den enkelte brugers profil.

I dag har man blot en stor profil, som kan ses på en side. Facebook vil dele siden op i fem faneblade: Feed, info, wall, billeder og applikationer.

En anden stor ændring vil sandsynligvis blive, at man ikke længere skal være tvunget til at invitere eksempelvis 25 venner til en ny feature for selv at installere den.

Dermed ser det ud til, at man kan slippe af med den endeløse række af ubrugelige invitationer.