1. marts 2009, 21:51 – opdateret 2. marts 2009, 09:53

BRUXELLES: Hvert land må bedømmes for sig selv. Der bliver ikke tale om, at EU udskriver en blanko-check til de europæiske lande, der lider mest under finanskrisen. På den anden side forpligtiger EU-landene sig også til at overholde reglerne i det indre marked og vise solidaritet for at undgå et tilbagefald til tidligere tiders protektionisme.

Det var budskabet fra EUs krisetopmøde i går i Bruxelles, hvor der var et tydeligt behov for at få renset luften efter beskyldninger fra de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa om, at de blev ladt i stikken i krisen, og at de »gamle« EU-lande er begyndt at beskytte deres egen industrier.

»Der var enighed om, at nødvendigheden af at undgå protektionisme,« sagde EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso, der var yderst tilfreds med graden af »solidaritet« på mødet.

Nye fonde
Men de gamle EU-lande gjorde det også klart, at de ikke vil oprette nye fonde til at redde de økonomier i Central- og Østeuropa, der er hårdest ramt af krisen. Det gælder især Ungarn, Letland og Rumænien. Den økonomiske sanering af kriseramte økonomier skal fortsat gå gennem Den Internationale Valutafond, IMF, og andre eksisterende institutioner som den Europæiske Investeringsbank.

Efter et internt møde mellem en række af Øst-landene før selve begyndelsen på EU-topmødet i går, var den ungarske premierminister Ferenc Gyurcsany ellers fremme med et forslag om, at EU skulle hjælpe de kriseramte lande med en fond på mindst 160 mia. euro – svarende til 1.200 mia.kr.

»Vi kan ikke tillade, at Europa deles op af et nyt Jerntæppe på grund af krisen,« sagde den ungarske regeringschef med henvisning til Den Kolde krig.

Men de gamle EU-lande anført af Tyskland og Storbritannien, der i forvejen er de to store nettoindbetalere til EUs budget, var ikke parate til at diskutere det ungarske forslag. Og blandt de nye medlemslande var der også delte meninger om, hvor langt man skal gøre sig afhængig af EU-hjælp.

Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien har vædret finanskrisen nogenlunde, og de bakkede ikke op om det ungarske krav. »EU må vurdere fra sag til sag,« konkluderede den tjekkiske premierminister og EU-formand Mirek Topolanek efter topmødet.

Fogh: Der må skelnes
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) betonede i går også, at der måtte skelnes mellem de enkelte medlemslande fra Central- og Østeuropa.

»Billedet er meget mere nuanceret, end det bliver fremstillet,« sagde han og understregede, at langt fra alle Østlande befinder sig i en krise.

Fra dansk side har man allerede deltaget i en betydelig økonomisk hjælp til de baltiske lande gennem IMF og andre institutioner understregede statsministeren.

Samtidig har de nordiske lande stillet en hjælp på 1,9 mia. euro (knap 15 mia. kr.) til rådighed for Letland, så den lille baltiske stat undgik en truende statsbankerot. Men han erkendte, at der kan blive behov for yderligere økonomisk støtte til særligt trængte lande i Østeuropa.

»Det afgørende er, at vi har bekræftet vores vilje til at stå vagt om det indre marked,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

På mødet drøftede man også EUs fælles holdning til det kommende verdensøkonomiske G-20-topmøde 2. april i London. Her vil EU sætte USA under pres for at få vedtaget skrappere regler om regulering af det internationale finansmarked. Spekulationer på markedet er i høj grad blevet udråbt til at være den vigtigste grund til starten på finanskrisen sidste år.

Opbakning til regulering
EU-landene bakkede op om de forslag til en regulering af finansmarkedet, som blev fremlagt i en rapport for EU-Kommissionen i sidste uge. Der var derimod ingen støtte til oprettelse af en egentlig fælles EU-myndighed til finansiel kontrol. Men de forslag, som EU vil fremlægge på London-mødet vurderes som vidtgående og kan støde ind i amerikansk modstand.

»Det er ikke blot vigtigt, men afgørende, at vi viser handling på globalt plan på dette område,« sagde den britiske premierminister Gordon Brown. Han afviste dermed spekulationer om, at regeringen i London af hensyn til det vigtige finansmarked i Londons City ville slå ind på en eftergivende kurs.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, møder op til det verdensøkonomiske topmøde i London den 2. april, og det tjekkiske EU-formandskab meddelte i går, at der også bliver et fælles EU-USA-topmøde i Prag den 5. april med deltagelse af Obama og EUs stats- og regeringschefer.

I dagene i mellem – den 3. og 4. april – deltager Obama i NATOs topmøde i Strasbourg, hvor man også ventes at give navnet på den nye generalsekretær for NATO. Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste i går, at han på EU-topmødet i Bruxelles havde fået henvendelser fra nogle af sine europæiske kolleger om, hvorvidt han var interesseret i NATO-stillingen.