21. maj 2009, 22:30

Løfterne stod i kø, da Barack Obama førte valgkamp – og især venstrefløjen jublede »ja, vi kan«, når senatoren fra Chicago tordnede løs mod Bush-æraens krig mod terror:

Slut med tortur. Slut med ulovlige indespærringer. Slut med Guantanamo. Slut med Irak- og Afghanistankrigen. Slut med militære domstole. Slut med at skjule hemmeligheder. Slut med at lade bødler slippe fri.

Den slags gjorde sig virkelig godt i valgkampen – hvor først Hillary Clinton og siden John McCain blev hånet for deres oprindelige støtte til krigen mod terror. De politiske strateger, som hjalp Obama til sejren, gav den aldrig for lidt, når moralens vogter slog løs på de andre.

I dag er situationen en helt anden: Kandidaten er blevet til præsidenten – og løfterne udvandes.

De tusindtallige fanskarer, som hyldede hvert et ord, som Obama ytrede, er nu blevet udskiftet med et par håndfulde dystre mænd og kvinder fra militæret, efterretningstjenesten og den udenrigspolitiske elite. De typer jubler sjældent – men bærer i stedet alvorlige risikovurderinger ind til præsidenten. Han er blevet til nationens øverstbefalende – manden, som skal træffe de svære valg, som kun sjældent er moralske, men som langt oftere bevæger sig i en gråzone på vejen bort fra de mest demokratiske idealer.

Venstrefløjen – hvis græsrødder i den grad var med til at bære Obama ind i Det Hvide Hus – er dybt skuffet. Anthony Romero, direktør for American Civil Liberties Union, den måske stærkeste organisation for borgerrettigheder, hvislede forleden bittert, at præsidenten, hvis han bliver ved med at løbe fra sine løfter, ja, så ender »Obama med at være Bush 2.0«.

Kritikken går især på de mange løfter om en helt ny amerikansk politik i forhold til krigen mod terror – og den koncentrerer sig om især seks konkrete områder:

For det første: Obama har afvist at retsforfølge de personer, der stod bag den tortur, som nu er dokumenteret fandt sted under Bush. Vi skal se frem – og ikke dvæle ved fortiden, siger præsidenten.

For det andet: Obama har fraveget løftet om at ville standse alle USAs former for ulovlige indespærringer af mistænkte i fængsler i andre lande. Den mulighed bør ikke udelukkes, har præsidenten antydet.

For det tredje: Obama har brudt sit løfte om at lukke de militære domstole, som han tidligere mente er et brud på amerikanske retsprincipper. De kan være nyttige og nødvendige, lyder det nu fra præsidenten.

For det fjerde: Obama har afvist at offentliggøre fotografier, der viser, hvor amerikanske forhørsledere har ydmyget muslimske fanger. Der er ingen grund til at rippe op i det, lyder det fra præsidenten.

For det femte: Obama vil alligevel ikke enten frigive eller retsforfølge alle indespærrede i Guantanamo som lovet. Mellem 40 og 60 af de værste indespærrede egner sig ikke til retssag, lyder det fra præsidenten.

For det sjette: Obama øger indsatsen i krigene i Afghanistan og Irak i stedet for at drosle dem ned. Tiden er ikke inde til den hurtige exit, som han lovede i valgkampen, understreger præsidenten.

David Broder, kommentator i Washington Post, påpeger, at det er åbenlyst, at Obama i dag er tynget af virkeligheden – og at han nu lytter mest til sine topgeneraler og til udenrigsminister Hillary Clinton, vicepræsident Joe Biden, forsvarsminister Bob Gates og nationale sikkerhedsrådgiver James Jones, som alle eksempelvis var for Irak-krigen.

»Obamas venstreorienterede kritikere har ret. Han er en anden mand nu. Han har lært, hvad det vil sige at være nationens øverstbefalende.«