19. juni 2008, 20:41 – opdateret 19. juni 2008, 21:45

Den nye svenske overvågningslov, der onsdag aften blev vedtaget med et snævert flertal i Riksdagen, er under skarp beskydning i hjemlandet. Og den kan tilmed være ulovlig, mener dansk ekspert.

»Makværk« og »hykleri« er nogle af de ord, der bliver hæftet på loven, der fra 1. januar 2009 vil give Forsvarets Radioanstalt (FRA) mulighed for at overvåge og lytte med på borgernes e-mails, SMS-beskeder og telefonsamtaler. Loven er ifølge den svenske regering nødvendig for at sikre Sverige mod »ydre trusler«. Men kritikere, internet- og teleudbydere, det svenske journalistforbund og venstrefløjen i Riksdagen, kalder loven et angreb på den personlige integritet og retssikkerheden.

Også Danmark fik sidste år en udvidelse af overvågningsbeføjelserne. I dag skal teleselskaber gemme oplysninger om afsender og modtager af e-mails og telefonopkald i et år. Oplysningerne kan med en dommerkendelse i hånden udleveres. Loven i Sverige går imidlertid et skridt videre. Det svenske FRA vil uden begrundet, juridisk vurderet mistanke kunne læse borgerne over skulderen og overvåge ikke bare aktiviteten, men også selve indholdet ud fra bestemte søgeord. Og det kan være i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, mener Oluf Jørgensen, informationsretsekspert på Danmarks Journalisthøjskole:

»Privat kommunikation er beskyttet af konventionens artikel otte, og her er tale om en hidtil uset overvågning, som det svenske Justitsdepartement (Justitsministeriet, red.) har kaldt et integritetsbrud uden sidestykke. Samtidig rummer loven en alvorlig risiko for kildebeskyttelsen for de mennesker, som kontakter journalister og medier. Også denne frihed er beskyttet i konventionens artikel 10,« siger Oluf Jørgensen.

»Direkte pinlig«
I forhold til den danske lov ser Oluf Jørgensen især et problem i, at de svenske myndigheder ikke behøver en dommers vurdering af sagen, før de kaster sig ud i overvågning af borgerne. Den svenske regering modererede ganske vist i sidste sekund sit lovforslag, så der nedsættes et nævn, som skal give tilladelse til overvågningen, og et råd, som skal overvåge, at den personlige integritet ikke krænkes. Alligevel er internationale eksperter skeptiske:

»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan denne lov skal kunne klare de krav, som stilles i den europæiske menneskerettighedskonvention,« siger David Banisar, der er generalsekretær i Privacy International, der arbejder for øget åbenhed, til Dagens Nyheter. Og svenskeren Thomas Hammarberg, Europarådets kommissær for menneskerettigheder, kalder Sveriges nye lov »direkte pinlig«.