22. juli 2008, 19:30

LONDON: Han var såmænd på vej på ferie. Den 63-årige mand med det lange grå hår og det buskede fuldskæg sad dér i bussen på vej fra Beograd, tilsyneladende uden den mindste bekymring i verden, da de serbiske myndigheder slog til fredag morgen ved 9.30-tiden.

Deres mål var den fredsommelige alternative behandler Dragan Dabic, der dækkede over en helt anden identitet. Inde bag den rolige maske, det store skæg og professorbrillerne gemte der sig en af Europas mest grusomme mænd.

Radovan Karadzic, hovedarkitekt i den blodige borgerkrig i Jugoslavien, der kom til at koste titusindvis af liv, og det internationale krigsforbrydertribunal i Haags mest eftersøgte mand, siden hans kumpan Slobodon Milosevic blev pågrebet i 2001.

Et antiklimaks
Fangsten af Europas mest eftersøgte mand kom næsten som en et antiklimaks, efter at NATO-tropper i årevis har ledt forgæves både højt og lavt efter en mand, der åbenlyst opholdt sig i det tidligere Jugoslavien under beskyttelse af magtfulde venner.

Karadzic troede sig så usårlig, at han ikke veg tilbage fra at håne de vestlige soldater, da han i 2004 vendte tilbage til sine rødder som digter og forfatter og udgav skuespillet »Situation«, der blev opført på et teater i Beograd. Samme år udgav han også en selvbiografisk roman.

Få måneder inden premieren havde NATO-soldater omringet kirken i Pale efter et tip om, at deres bytte befandt sig der. Men den tidligere krigsherre var på hjemmebane og undslap retfærdigheden igen.

For et år siden var det hans to døtre Sonja og Sashas hus, der blev ransaget af NATO-tropperne, men med samme resultat. Fuglen var fløjet. Jagten var desto mere frustrerende, fordi det var en åben hemmelighed, at der var folk i Serbien, der ikke alene vidste nøjagtigt, hvor Karadzic befandt sig, men også aktivt hjalp deres politiske forbillede med at skjule sig for retfærdigheden i serbisk kontrollerede områder i Montenegro, Serbien og Bosnien.

Beskyttelse i fare
Akkurat som sin medskyldige general, Ratko Mladic, var Karadzic efter alt at dømme under beskyttelse af både hær og efterretningstjenester, der ganske enkelt nægtede at pågribe de to eftersøgte mænd.

Men med det seneste valg i Serbien af en koalitionsregering, der med Boris Tadic i spidsen er langt mere vendt mod Vesten og EU, var Karadzics position i fare. Flere iagttagere har spekuleret over sammenhængen mellem det faktum, at chefen for politiets efterretningstjeneste, den magtfulde Sasa Vukadinovic, mistede sit job for ganske få dage siden, og at Karadzic nu er på vej til at få udleveret en enkeltbillet til Haag.

Der er heller ikke langt til formodninger om, at Karadzics højre hånd i krigen, general Ratko Mladic, der nu er rykket op på førstepladsen over den mest eftersøgte mand, lever livet farligt.

Sent, men godt
Det har hele tiden været serbere, der har været med til at skjule Karadzic, og det var serbere, der i sidste ende hjalp med at bringe ham for en domstol. Der var i går rygter om, at det var et tip fra en udenlandsk efterretningstjeneste, der i sidste ende førte til pågribelsen af den eftersøgte krigsforbryder, men der er ingen tvivl om, at den afgørende faktor i pågribelsen af Radovan Karadzic først og fremmest var, at den politiske vilje var til stede i Beograd.

De serbiske myndigheder var i går tilbageholdende med detaljer om, hvordan Karadzic blev fundet og pågrebet af hensyn til jagten på personer, der stadig er på fri fod, men understregede, at ingen tæt på Karadzic og hans stilfærdige tilværelse i en forstad til Beograd tilsyneladende havde set igennem hans forklædning og falske identitet.

»Selv ikke de mennesker, han havde lejet sin lejlighed af, vidste hvem han var,« lød forklaringen i går: »Ingen har forrådt ham,« sagde myndighederne.

Tidligere forhandler i konflikten, Sveriges Carl Bildt, havde følgende kommentar til serbernes pågribelse af manden, der blandt andet menes at være skyldig i massakren i Srebrenica. »Sent, sent sent. Men godt, godt, godt.«