28. december 2008, 21:42 – opdateret 28. december 2008, 22:17

Moshe Beyton er rastløs; søgende på den desperate måde, som han tøvende ser sig omkring, mens han venter på at blive samlet op af en minitaxi midt på Sderots hovedgade. Det er som om, han frygter, at en raket vil flænge asfalten lige foran os. Hans fabrik, der fremstiller stearinlys, er lukket ned for i dag, fire timer før tid på grund af faren for raketangreb, og den 37-årige ved ikke, hvad han skal gøre af sig selv.

»Angsten følger en konstant; det er svært at leve sådan her,« siger han og kaster en hånd ud mod den mærkeligt tomme gade, hvor hele tre lave graffitibemalede beskyttelsesrum er inden for rækkevidde. Den ængstelige mand virker klar til at kaste sig ind i et af dem når som helst.

Mens Berlingske taler med fabriksarbejderen, affyrer militante i Gaza et par kilometer herfra tre kassam-raketter, som rammer nabobyen Ashdod, og vi hører eksplosionerne i det fjerne. Ashdod-angrebet er det dybeste angreb I Israel hidtil, 30 kilometer fra Gaza. I løbet af søndagen affyrer militante palæstinensere i Gaza over 80 raketter ind over Israels sydlige byer.

Det er denne intensivering af raketangreb, der lørdag fik Israel til at reagere ved at indlede en omfattende militæroperation i Gaza, som militæreksperter vurderer kan vare i ugevis – måske længere. Iagttagere har allerede døbt angrebet Første Gazakrig. Offensiven er det blodigste og mest intense angreb, Israel har udført i Gaza-striben siden Seksdageskrigen i 1967.

Siden militæroperationen begyndte, har israelske kampfly og helikoptere dræbt mindst 290 palæstinensere i Gaza. Ifølge en menneskerettighedsorganisation i Gaza var 20 af de dræbte børn under 16 og ni var kvinder. Målet for Israels missiler er at ødelægge centrale Hamas-institutioner på tværs af Gazastriben. Mindst 170 lokaliteter blev smadret lørdag. Sort tyk røg steg i går op fra Hamas’ hovedkvarter, som blev knust i Gaza By, og militæret beredte sig på en mulig landinvasion. Et skridt, det israelske militær længe har veget tilbage for af frygt for, at en landkrig i Gazas snørklede gader og tætbefolkede områder kan blive en blodig affære for begge parter med høje dødstal. Som en israelsk kommentator formulerer det: »Blod vil flyde som vand.«

Men lastbilerne med Markave-kampvogne på ladet, som søndag strømmer til Gazas grænse fra alle indfaldsveje, taler deres eget sprog. Samtidig har regeringen givet grønt lys for, at 6.500 reservesoldater bliver indkaldt. Det er sandsynligvis et spørgsmål om kort tid, før israelske landtropper går ind i Gaza.

Sderots terror
En af de vigtigste grunde til at israelske autoriteter har ændret holdning til en offensiv i Gaza, finder man her i Sderot blandt forrevne huse og kratere i forhaver og på marker. I onsdags affyrede Gaza-militante 80 raketter ind over Sderot, som raserede byen og omegn og var medvirkende til, at israelske ledere under et kabinetmøde besluttede at iværksætte Gaza-angrebet.

»Jeg var rædselsslagen, da raketterne onsdag blev ved med at regne ned over os,« fortæller Moshe Beyton. »Jeg løb fra rum til rum for at finde et sikkert sted.«

Raketangrebene på Israels sydlige byer har kostet få dødsofre. Det var undtagelsen, da en 58-årig mand i lørdags blev dræbt i nabobyen Netivot. Men terroren, som raketterne skaber, er til at tage og føle på og fik i denne uge Israel til at reagere.

Målet for Israels mission er at »fortsætte kampagnen, indtil vi har en ny sikkerhedssituation i syden, hvor befolkningen ikke længere vil leve under rædsel og frygt for konstant raket-angreb«, lyder det fra Mark Regev, en talsmand for premierminister Ehud Olmert.

Sigtet er angiveligt ikke at vælte Gazas Hamas-styre, som har været ved magten siden juni 2007, hvor de i et blodigt kup fravristede det mere moderate Fatah-parti magten. Hamas øgede dog allerede sin indflydelse i januar 2005, da gruppen vandt valget i de palæstinensiske områder. Israel trak sig ud af Gaza i efteråret 2005 og håbede, at det aldrig igen ville blive nødvendigt at gå ind.

Martyr-operationer
Mange Sderot-beboere er imidlertid i tvivl, om Israel dengang valgte den rette strategi.

»Vi lever i en krig. Det har vi gjort i over syv år, siden raketterne begyndte at regne ned over os. Derfor er det på tide, at Israel reagerer,« siger 22-årige Ari Lev, der er studerende og har en guldring i det ene øre.

Men adspurgt om han tror, den igangværende operationen vil være en succes, ler han: »Hamas har alt for mange våben. Det vil være svært for os at uskadeliggøre dem.«

Og den militante palæstinensiske gruppe har allerede lovet, at den vil være hensynsløs i sin gengældelse: »Vi vil bruge alle midler, inklusive martyr-operationer,« siger Fawzi Barhoum, en talsmand for Hamas, og henviser til de såkaldte martyr-operationer, som er en hentydning til selvmordsaktioner i Israel.

Imens fortsatte angrebene i det sydlige Gaza, hvor israelske fly bombede 40 tunneler, som anvendes til smugling under grænsen fra Egypten.

Tidligere blev syv teenagere, der var elever på en FN-skole, dræbt, mens de ventede på en bus. Og Christopher Gunness, talsmand for FNs UNWRA-kontor for bistand i Gaza, sagde: »Døden er alle vegne.«