19. januar 2008, 22:00

I Martin Luther King-distriktet er de ikke længere i tvivl. Barack Obama er deres mand.

»Til at begynde med var Hillary min pige. Jeg er en stor fan af Clinton-familien. Men vi trænger til noget nyt og friskt, og nu støtter jeg Obama. Det har da også noget med race at gøre. USA er rede til en sort præsident,« siger den pensionerede skraldemand Raymond Mack, som Berlingske Søndag møder i et af Charlestons sorte kvarterer.

Han er ikke alene. I Martin Luther King-distriktet fortæller stribevis af andre lokale den samme historie. Først var de med Hillary Clinton, nu er de med Obama. En ny national måling bekræfter tendensen. For få måneder siden var Hillary Clinton det sorte Amerikas klare favorit til at blive Demokraternes præsidentkandidat. Hun førte med 24 procentpoint foran Barack Obama. Nu er der vendt op og ned på billedet. Målingen fra TV-stationen CNN giver Barack Obama en føring på 28 procentpoint. Der er tale om et af de største vælgerskred over så kort tid nogensinde i USA.

»Der har været et enormt skift blandt afro-amerikanske demokrater fra Clinton til Obama. Afro-amerikanske demokrater plejede at være modvillige til at støtte Obama, fordi de ikke troede, en sort mand kunne blive valgt. Så vandt Obama i Iowa og var tæt på at vinde i New Hampshire. Nu tror de,« siger Bill Schneider, chefanalytiker på CNN.

Racistisk tone
Obamas sejr i Iowa den 3. januar er kun en af årsagerne til hans fremgang. De seneste ugers racistisk ladede angreb fra Clinton-lejren spiller også en betydelig rolle, mener flere kommentatorer. Hillary Clintons mand, Bill Clinton, førte an ved at kalde Obama for en »kid« – en knægt – og betegnede Obamas Irak-politik som et »eventyr«. Det udlagde mange afro-amerikanere som racistisk ladet og med god grund, understreger den konservative kommentator Charles Krauthammer fra Washington Post:

»At bede Obama om at vente, til det bliver hans tur, er en farlig udtalelse. Det lyder patroniserende og nedladende, og det afføder de samme klager om racisme, som hvide liberale politikere ellers har brugt et halvt århundrede på at føre frem,« påpeger han.

Hillary Clinton bærer også selv en del af skylden. I et forsøg på at udstille Obama som en tom retoriker, der puster sig selv op med sammenligninger til borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King, gjorde hun opmærksom på, at det var præsident Lyndon B. Johnson og ikke Martin Luther King, der i 1964 fik gennemført lovene, der sluttede raceadskillelsen i USA. Hendes pointe var, at hvis Obama er retorikeren King, der lover forandringer, så bliver hun Johnson – præsidenten, der får tingene til at ske.

Nedværdigende
»For 40 år siden var det arrangement – en hvid præsident, der gennemfører afro-amerikanske drømme – nødvendigt, fordi diskrimination forhindrede sorte i at have egne politiske handlemuligheder. I dag er sådan et arrangement – hvide liberale, der agerer som talsmænd for sorte til gengæld for deres politiske loyalitet – en nedværdigende anakronisme. Det er, hvad hele Hillary-balladen handler om, selv om ingen siger det direkte,« skriver Charles Krauthammer. I stedet viser afro-amerikanerne deres kritik ved at flytte over i Obama-lejren – og de får selskab af andre. CNN-målingen afslører, at Obama går frem blandt både sorte mænd og kvinder samt hvide mænd. Hillary Clinton fastholder kun sin opbakning fra hvide kvinder. Det er forklaringen på, at Obama på nationalt plan har ædt sig et godt stykke ind på hendes forspring. Ifølge CNN fører hun nu med ni procentpoint mod 30 i oktober.

I den kommende uge er Demokraterne i South Carolina op til primærvalget lørdag. Her vil halvdelen af deres vælgere være afro-amerikanere. Valget er det første i sydstaterne og vil give et fingerpeg om, hvem der er det sorte Amerikas kandidat – en vigtig bastion i partiet. I de seneste målinger står Barack Obama til sejr.