17. januar 2009, 19:08 – opdateret 17. januar 2009, 20:05

Forbillederne er åbenlyse:

Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt, John F. og Bobby Kennedy og Martin Luther King – for det er nationens allerstørste helte, som Barack Obama helst vil placeres sammen med.

Lincoln, der samlede nationen under den dybe borgerkrig i midten af 1800-tallet. Roosevelt, som trak amerikanerne ud af depressionen i 1930erne. Kennedy-brødrene og King, som er ikoner for kampen for borgerrettigheder i 1960erne.

Det er helt oppe i det luftlag, at Obama forsøger at iscenesætte sig selv under den formentlig største præsidentindsættelse nogensinde på tirsdag. Referencerne til de store figurer, især Lincoln, er så tydelige, at ingen spindoktor behøver hjælpe med at forstå budskabet.

En genfødt Lincoln
Obamas symbolske ankomst til hovedstaden lørdag foregik i en langsom togrejse, der begyndte i Philadelphia – nationens første hovedstad og byen, hvor uafhængighedserklæringen blev udarbejdet i 1776 – og førte ham til banegården i Washington DC. En tro kopi af Lincolns ankomst i 1861.

Den bibel, som Obama vil lægge sin hånd på under den officielle indsættelse, er den samme, som Lincoln brugte. Temaet for indsættelsen er naturligvis »En genfødt frihed« – en af Lincolns mest berømte sætninger fra den Gettysburg-tale, hvis budskab var, at nationen og alle frie borgere skulle forene sig og skabe fremgang.

Den frokost, som holdes i Kongressen umiddelbart efter den officielle indsættelse på tirsdag, fortsætter iscenesættelsen af Obama som en ny Lincoln, en ny forener. Der er fremstillet kopier af det porcelænsstel, som fru Lincoln valgte til Det Hvide Hus, og den mad, som de fornemme gæster får serveret, er også valgt efter Lincolns livretter: Skaldyrsstuvning, fasan og and med søde kartofler, æblekage.

Klar til millioner
De hundrede tusinder af amerikanere, der i disse dage strømmer til Washington DC, kommer netop for at være en del af historien – og de håber inderligt på, at Obamas præsidentskab kan samle USA igen. Midt i uafsluttede krige. Midt i en historisk økonomisk krise. Myndighederne vurderer, at der vil være et sted mellem en og to millioner gæster, når indsættelsen kulminerer på tirsdag, på den smukke strækning – the Mall – fra Lincoln-monumentet, forbi Det Hvide Hus, og frem til Capitol Hill.

Det bliver bidende koldt tirsdag – vejrudsigten forudser frostvejr og pæn chance for sne – men de deltagere, som er kommet fra hele landet, ser alligevel med stor spænding frem til dagen. Skolelærer Lakeyshia Ono, der netop sammen med en gruppe veninder er ankommet fra Los Angeles, hvor temperaturen er tæt på 30 grader, har købt handsker og en varm hue for at klare den store dag – og hendes glæde stråler.

»Vi er fem sorte veninder, som har taget rejsen til indsættelsen – fordi det er så stort, at vi har fået en afro-amerikansk præsident. Han er en helt. Han er vores Martin Luther King. Det er simpelthen utroligt,« fortæller hun og giver mig et stort knus.

Den slags er byen fyldt med i disse dage – knus, glæde, optimisme. Washington er i forvejen det sted, hvor Demokraterne står stærkest, og med tilrejsende obamanites i hundrede tusindvis bliver festen ikke meget større.

Målet med dagen er, ifølge Obamas stab, på en og samme tid både at signalere optimisme og begejstring og at anerkende landets enorme udfordringer. Den alvor, som nationen står midt i, skal understreges, for at amerikanerne ikke får urealistiske forhåbninger til den nye præsidents evner til omgående at vende tilbagegang til fremgang.

Seriøs festivitas
Den stribe af jubelfester, der blev holdt, da Bill Clinton tiltrådte i 1993 – med datidens største navn, Michael Jackson, i spidsen – bliver denne gang afløst af mere seriøse arrangementer, der understreger behovet for at stå sammen i krisen. En stor offentlig koncert søndag – med navne som Beyoncé, Shakira, U2 og Bruce Springsteen – bliver således ikke en fest med deres største hits, men derimod med deres udgaver af klassiske amerikanske sange. Hele mandagen er afsat til at fejre landets frivilliges indsats, hvor Obama, der begyndte sin politiske karriere som frivillig i et belastet kvarter i Chicago, selv vil trække i arbejdstøjet.

Mådehold og tilbageholdenhed blandt de fineste gæster, der skal deltage i den stribe af officielle og formelle baller, der holdes i hovedstaden, er i øvrigt den hippeste mode. De kvinder, der i de seneste år lystigt har købt håndtasker til tusind dollars for at flashe deres rigdom, har båret tilnavnet »fashionistas« – men i denne tid, hvor grådighed og overforbrug i hvert fald midlertidigt er gået af mode, har de fået nyt navn: Nemlig »recessionistas«!

Inspirerende udsalg
Donna Brit, en populær afro-amerikansk klummeskribent ved Washington Post, har i denne uge intenst beskrevet, hvordan hun har været på udsalg – et decideret fyord hos velhavere indtil finanskrisen – for at købe tøj til det bal, hun skal deltage i. Hendes kjole, af mærket Calvin Klein, fik hun for godt fire dollars – det er omkring 28 kroner – på et af de utallige udsalg, som de hårdt plagede amerikanske varianter af Magasin du Nord gennemfører.

»Mens nationens økonomi falder fra hinanden, var det inspirerende at finde en kjole, der koster mindre, end min bedstemor måtte betale for en i 1950erne. Og sikken en velkommen modvægt til det forbrugssamfund, der omgiver mig,« forklarer Brit.

Den beskedne Lincoln ville fryde sig – og Obama kunne ikke få en bedre ambassadør.