Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

»Danskerne har ikke råd til andet end cykel...«

Her er nogle af udsagnene i den amerikanske debat om Danmark og danskerne.

SANTA FE
TV-værten Joy Behars udtalelser om Danmark – at Danmark er verdens lykkeligste land på grund af gratis sygesikring – har udløst en web-debat om Danmark og danskerne.
Her er nogle af vurderingerne af Danmark fra ”The Views” webforum.

”Jeg har en meget nær ven, som oprindeligt kommer fra Danmark. Han har boet i USA i mange år, og han klager altid over de meget høje danske skatter.”

”(Sygehusvæsenet i Danmark, red.) er ikke gratis. De røver bare Peter for at betale Paul, men så snart nogle hører ordet ”gratis,” så hopper de med på den. Flyt til Danmark, Joy, så vil vi andre være lykkeligere.”

”Er skatten (i Danmark, red.) kun 63 procent ... Den er jeg med på. Regningen for min datters universitet er hvert år 200 procent af min løn. Og lad mig ikke begynde at fortælle jer, hvad jeg betaler for sygeforsikring. Danmark, jeg er på vej.”

”Jeg har været i Danmark to gange, og danskerne virkede som glade mennesker. De efterlod børn i barnevogne uden for butikkerne uden at være bange for, at nogle tog dem.”

”Jeg er sendt til Danmark på grund af mit arbejde ... Jeg går til supermarkedet næsten hver dag, for der er ingen steder (i de små lejligheder, red.) at stille tingene. Og en flaske ketchup koster 10 dollars ... De folk jeg kender er ikke særligt lykkelige. Hvad ville du helst gøre, når det er minus-20 garder: Køre en bil eller køre på cykel?”