21. september 2008, 13:52 – opdateret 21. september 2008, 14:04

En dansk diplomat er meldt savnet, mens en anden blev såret ved gårsdagens terrorbombe mod Hotel Marriott i den pakistanske hovedstad, Islamabad.

Dødstallet opgøres i dag til 53 eller 54, mens flere end 250 mennesker blev såret, og et ukendt antal endnu savnes, fortæller den danske journalist, Puk Damsgaard fra Islamabad.

»Men redningsmandskabet bliver ved med at finde nye ofre i hotellet, der ikke har overlevet bomben,« siger hun.

Bomben, der anslås at være på mindst et ton sprængstof, blev udløst i aftes ved 20-tiden på det mest kritiske tidspunkt, hvor mange mennesker var samlet i hotellet, dels fordi det var lørdag aften, der traditionelt er den store gå ud-dag i Pakistan, dels fordi det i øjeblikket er ramadan, hvor mange mennesker samles for at spise straks efter solnedgang.

»Hotel Marriott besøges ikke kun af udlændinge, men også af mange pakistanere, både forretningsfolk og ganske almindelige mennesker, der går i byen lørdag aften. Hotellet har flere restauranter og store festsale,« fortæller Puk Damsgaard.

I dag står hotellet totalt udbrændt og sodsværtet. Selve bygningen står stadig, men indeni er alt sort. Uden for er oprydningen i fuld gang, udbrændte biler og væltede træer skal fjernes, og inde i bygningen går brandfolkene fra værelse til værelse for at søge efter ofre, der ikke nåede ud af bygningen.

På hospitalerne er der kaos af pårørende, som forsøger at finde deres savnede slægtninge. Den kvindelige danske diplomat, der blev såret ved bombeangrebet, fik kun lettere skrammer og blev allerede i aftes udskrevet fra hospitalet.

I eftermiddag dansk tid holdes der pressemøde i det pakistanske indenrigsministerium, hvor politiets efterforskere vil fremlægge den første mere detaljerede rapport om, om hvad der skete, og hvor man måske kan komme tættere på, hvilken type sprængstof, der blev anvendt ved attentatet, oplyser Puk Damsgaard:

»Mange spørger også sig selv, hvorfor det ikke lykkedes at slukke branden tidligere,« siger hun.

»I begyndelsen så det ud, som om der kun var ild i en mindre del af hotellet, der var kun flammer i et enkelt vindue. Men selv om de første brandfolk hurtigt var på stedet, gik der lang tid, før der kom vand og det rigtige brandslukningsudstyr. Men ambulancer og hospitalsfolk var hurtigt fremme. Og de var også hurtige til at hænge lister op med navnene på døde og savnede.«