3. oktober 2009, 13:06

- Han kastede al sin præsidentielle prestige ind i projektet, og han tabte. Sådan ser bundlinjen ud. Han satsede det eneste en præsident aldrig må sætte på spil, med mindre noget langt større er på spil end at hans hjemby skulle gå OL.

Så hård er analysen fra Rick Moran fra Pajamas Media dagen efter, at Chicago tabte i afstemningen om at blive OL-by i 2016.

New York Times har samlet en række analytikeres opfattelse af i hvor høj grad Obama fik ridser i lakken ved at involvere sig så markant i Chicagos forsøg på at blive OL-vært, og deres reaktioner kan ikke være hyggelig morgenlæsning hen over kaffen i Det Hvide Hus lørdag morgen.

Alt for meget ego
- Obama fik ikke OL. Han fik et slag i ansigtet. Måske vil det lære ham noget om multilaterale insitutioner. I det mindste vil det vel få ham til at overveje at finde
nogle rådgivere, der kan standse ham, når han er i gang med at gøre tåbelige ting.

Så hård er Jennifer Rubin fra Commentary’s dom:

- Obama fik en grim afvisning og en tydelig påmindelse om, at resten af verden ikke nødvendigvis interesserer sig for, hvad han synes. Chicago røg ud af OL’s budrunde i første forsøg. Hvorfor investerede OBama så meget personlig kapital og tid i dette? Jamen ganske enkelt fordi han ikke kan styre sig selv, skriver hun:

- Det er det samme stærke ego der driver ham ind i disse tv-shows igen og igen og der får ham til at forestille sig at en stor tale med intet indhold og ingen appeal udover hans allermest loyale base vil kunne ændre noget som helst i forhold til sundhedsreformen. Og det er en påmindelse om, at åbenbart er der ingen i Det Hvide Hus, der har indflydelse nok til at holde præsidenten fra at ydmyge sig selv.

USA blev afvist
På Harvard Business Schol siger professor Rosabeth Moss Cantor:

- Måske er dette et udtryk for, at USA ikke længere er verdensmester? Eller at Obamas magi som betog folk uden for USA nu også har mistet sin glans internationalt? Måske lægger jeg for meget ind i en kompliceret beslutning som at sammenligne byer, men præsidenten er ikke en borgmester og han skulle ikke have risikeret og tabt troværdighed, når han har brug for sejre i kongressen. Han har brug for at ligne en vinder og nu er han personligt forbundet med et nederlag.

Og ikke nok med at Obama er blevet sammenkædet med et nederlag, han har med sin involvering også fået historierne til at handle om alt andet end OL, skriver Jay Cost i sin blog: RealClearPolitics

- Og det fortsætter. Hvad der burde have været en historie om Chicago eller endnu bedre Rio (godt for jer, Rio!) er nu en historie om… Obama. Selvfølgelig. Fordi nærmest alt i det offentlige rum må må må være en historie om Obama. Fordi Obama kaster sig selv og sin kampagne/apparat/verdenssyn ind i alt. Og det der burde have været en simpel afvisning af Chicago og borgmester Daley er nu blevet til en afvisning af hele landet.