Det hårde vejr er dyrt for britiske erhvervsdrivende.
2. februar 2009, 16:30
Den hvide nedbør fra oven, der har lammet Storbritannien i dag, vil koste det engelske samfund næsten ti milliarder kroner, skriver The Guardian.
Det anslår foreningen af små erhvervsdrivende i England, The federation of Small Businesses, på baggrund af, at det er blevet vurderet, at hver femte ikke kommer på arbejde i dag på grund af snevejret og dets konsekvenser for trafikken.
Selv virksomheder, hvis ansatte kommer på arbejde, kan blive ramt på pengepungen af snestormen. Deres kunder og samarbejdspartnere kan være ramt af mandefald, og dermed vil der ikke blive svaret på e-mails, blive betalt regninger eller udbragt pakker.

































