23. marts 2010, 22:05

Det kommer ikke til at betyde noget, at Google har lukket sin søgemaskine i Kina. Det var den officielle besked fra regeringen i Beijing i går, hvor man forsøgte at bagatellisere sagen.

»Jeg kan ikke se, at det kan få indflydelse på forholdet mellem USA og Kina, med mindre nogen forsøger at politisere det. Jeg kan ikke se, at det kan få indflydelse på Kinas internationale omdømme, med mindre nogen forsøger at gøre det til et problem,« sagde Qin Gang, der er talsmand for det kinesiske udenrigsministerium.

Men stort set alle andre end den kinesiske regering mener, at sagen er politisk. For den handler om magten over informationer. Om kommunikation og det, som regeringen mener er politisk følsomme oplysninger, der kan være en trussel mod dem og Kinas Kommunistparti. Derfor er sagen ikke kommet som en overraskelse for Beijing, siger Johan Lagerkvist, der forsker i Kina og internettet på Utrikespolitiska Institutet i Sverige.

»De har vidst, hvad de ville. Den beslutning tog de allerede sidste år, inden Google offentliggjorde hackerangrebet. De var forberedte og vidste, hvad der kom,« siger Johan Lagerkvist.

»Derfor har det også været lidt latterligt, når Google har talt om, at der har været forhandlinger med Beijing, som om de kunne gøre det på lige fod med regeringen,« siger Johan Lagerkvist i tråd med flere andre analytikere, der heller ikke tror, at Google har haft en reel chance for at presse Beijing. Der har kun været to møder mellem Google og Beijing, siden sagen begyndte den 12. januar.

Hackerangreb

Her fortalte Google, at de sammen med cirka 30 andre amerikanske virksomheder var blevet angrebet af hackere. Det blev få uger senere sporet tilbage til to universiteter i Kina, der blandt andet er kendte for deres undervisning i internetsikkerhed.

Google fortalte også, at hackere var brudt ind i mailkonto hos brugere, der er kritiske over for regeringen i Beijing. En af dem var kritikeren og kunstneren Ai Weiwei, der senere selv stod frem.

Samtidig truede Google med, at man ville lukke i Kina, hvis man fortsat skulle censurere sin søgemaskine. Fra Beijing lød beskeden, at Google skulle overholde landets love. Og at man ikke kendte noget til hacker og angreb.

Selv om Beijing hårdnakket påstår, at det ikke er en politisk sag, så begyndte man i går at blokere for adgangen til politisk følsomme søgninger på google.com.hk. De millioner af kinesere, der hver dag bruger google.cn, bliver nu automatisk ført videre til Googles hjemmeside i Hong Kong.

Vestlig by

Byen er tidligere britisk koloni, der har et andet politisk system end Kina. Hong Kong minder mest om et vestligt land, hvor der er ytringsfrihed og et ucensureret internet.

Det betyder ikke, at kineserne nu har fri adgang til internettet. For eksempel kan man lave en søgning efter protesterne på Tiananmen i 1989. I går kunne man på google.com.hk se for eksempel billeder af kampvogne og døde demonstranter. Men når man klikkede på dem, blev forbindelsen afbrudt. Som den plejer. I løbet af dagen tog censuren dog til. I går aftes i Beijing kom søgeresultaterne ikke engang frem, for forbindelsen til google.com.hk blev afbrudt, når man forsøgte at lave søgningen.