Rumænien er ikke kendt som EUs duks, men byder på store navne ved valget til Europa-Parlamentet.
30. maj 2009, 18:24 – opdateret 31. maj 2009, 14:32
BERLIN: Det kan godt være, at Rumænien ikke er et af EUs mønsterværdigste medlemmer. Korruptionen er imponerende, de politiske lejre uforsonlige og økonomien i kælderen efter flere års eksplosiv vækst. Men man kan alligevel prale med noget. Rumænerne har måske de mest farverige kandidater ved valget til Europa-Parlamentet.
Mens andre lande ofte sender arbejdsomme, men anonyme eller pensionerede politikere til Bruxelles og Strasbourg, satser man i Rumænien på store navne med varieret renommé. Den smukkeste, i hvert fald blandt kvinderne, er Elena Basescu, 29 år og datter af præsident Traian Basescu. Kritikere hævder, at familieskabet og det lange, mørke hår er blandt hendes største attributter. Videosamlingen YouTube på internettet byder på en stribe optagelser af Basescu, der skal vise, at hun ikke er en ørn til grammatik. Hun begyndte valgkampen som medlem af det borgerlige PD-L, som står faderen nær, men er nu uafhængig, angivelig for at undgå beskyldninger om nepotisme. Basescu kaldes en Barbie-dukke og skal have en forkærlighed for Bukarests natklubber, men faderen siger, at hun er langt klogere, end man tror. Meningsmålinger viser, at hun befinder sig omkring spærregrænsen på fem procent.
Den ubestikkelige
En anden kvinde, Monica Macovei, anses af mange udlændinge for at være blandt de få, kendte politikere i Rumænien, der ikke er syltet ind i korruption og dunkle aftaler. Macovei, justitsminister 2004-2007, var med til at gøre landet tilstrækkelig appetitlig til EU-medlemskabet, men blev afsat kort efter optagelsen, hvilket ikke mindst korruptionsmistænkte parlamentarikere virkede henrykte over. Nu optræder hun på andenpladsen hos PD-L. Øverst på listen er Theodor Stolojan, der to gange har været regeringschef, betragtes som en habil økonom og var medlem af det første rumænske hold i Europa-Parlamentet, hvis periode nu rinder ud.
Nationalisterne
Det store, ungarske mindretal i Rumænien opstiller bl.a. præsten Laszlo Tökes fra Timisoara. Det var den daværende diktator Nicolae Ceaucescus forsøg på at afsætte Tökes, der var med til at udløse revolutionen 1989. Tökes, der ligeledes har været medlem af EU-parlamentet siden 2007, er stadig et forbillede, også for ungarere i Ungarn.
Det samme kan man ikke sige om to fremtrædende kandidater for det ultranationalistiske Større Rumænien Parti (PRM). Formanden Corneliu Tudor arbejdede tidligere for det kommunistiske diktatur, nu søger han at hidse masserne op med sammensværgelsesteorier rettet mod etniske ungarere.
Forretningsmanden George Becali er hans nye medkæmper. Becali hævder at støtte Den rumænske Legionærbevægelse, en fascistisk sammenslutning, og er især imod homoseksuelle, som han truer med at udrydde. Ved sidste EU-valg fik hans daværende parti næsten fem pct. af stemmerne og var altså tæt på at være repræsenteret i Bruxelles. Også nu har de gode chancer, om end langt fra så mange rumænere siger de vil sætte kryds ved PRM som ved parlamentsvalget 2000, hvor man fik næsten 20 pct.
Selv kandidater med høj profil formår dog ikke at få folk til valgurnerne. Ved det første EU-valg lå deltagelsen under 30 pct., nu viser meningsmålinger, at 34 pct. af rumænerne vil gøre brug af deres demokratiske ret. Det er ikke meget, men svarer nøjagtigt til gennemsnittet i EU.
































