12 tilfælde af mord på nyfødte babyer inden for de seneste 30 år. Sådan ser den sørgelige statistik ud for Frankrig. Den seneste sag med otte mord er dog den største.
29. juli 2010, 11:19 – opdateret 29. juli 2010, 11:27
Ligene af otte nyfødte børn blev fundet af politiet i en have og to huse i Nordfrankrig. Et par på omkring 45 år er varetægtsfængslet i sagen.
Men det er ikke første gang, at vi hører om makabre mord på spædbørn i Frankrig. 12 gange tidligere er forældre blevet dømt for mordet på deres nyfødte poder.
27. april 1984: Solange Playe, 34 år, og hendes mand Gilbert, 44 år, blev idømt fem års fængsel. Moderen havde kvalt to spædbørn i 1978 og 1981. Den tredje blev dræbt af faderen i 1982.
13. november 1984: Jean-Pierre Leymarie, 45 år, og hans kone Rolande, 33, blev idømt henholdsvis otte og fem års fængsel for at have dræbt syv nyfødte mellem 1976 og 1983. Faderen havde kvælt babyerne og derefter begravet dem.
25. november 1988: Rosita Garnier, 38, blev idømt seks års fængsel for at have fjernet tre spædbørn i 1985, 1986 og 1987. Hendes mand, Claude, 37, blev idømt fire års fængsel for medvirken.
12. marts 1990: Sylvie Coulon, 27, idømmes 12 års fængsel for at have dræbt fire nyfødte børn.
14. december 1990: Marie-Françoise Buisson, 27 år og radiovært, idømmes otte års fængsel for at have dræbt fire børn mellem 1982 og 1989.
13. januar 2000: En mor på 40 år fængsles efter man finder ligene af tre spædbørn i fryseren i hendes gamle lejlighed.
18. marts 2003: Ligene af fire babyer bliver fundet i byen Tienteniac. Christina F., 41 år, bliver i 2005 idømt 15 års fængsel.
21. oktober 2003: Ligene af fem nyfødte babyer, pakket ind i skraldeposer, bliver fundet i en skov. DNA’en viser, at de har samme mor.
27. januar 2006: Tre døde spædbørn bliver fundet begravet i en have.
22. august 2007: Ligene af tre spædbørn fra 2001, 2003 og 2006 bliver fundet i kufferter og i en fryser i moderen hjem. Den 36-årige mor fortalte politiet, at hun fødte børnene og prøvede at skjule dem, efter at de var døde.
17. oktober 2007: 38-årig Céline Lesage erklærer sig i 2010 skyldig i at have dræbt sine seks nyfødte børn, som hun fødte mellem 1999 og 2007. Hun blev idømt 15 års fængsel. Kvinden blev anholdt, da hendes kæreste fandt en skraldepose i kælderen med de opløste lig. Kæresten var far til et af de dræbte børn.
18. juni 2009: Veronique Courjault, 41, blev idømt otte års fængsel for at have dræbt tre af sine egne spædbørn og sjult to af dem i bunden af en kummefryser, hvor hendes mand fandt dem flere år senere. Kvinden havde skjult alle graviditeter for sin mand og vennerne.

































