20. februar 2009, 19:49 – opdateret 20. februar 2009, 20:57

SANTA FE: Arnold Schwarzenegger er blevet klogere.

Ved et vælgermøde foran Californiens statsparlament i Sacramento lovede han i 2003 en ny dag og et opgør med alt det gamle socialdemokrati. Forinden havde den lettere metaltrætte Dee Snider spillet sit gamle hit »We’re not gonna take it«, og nu stod Arnold på talerstolen og krævede lave skatter, en lille og smidig offentlig sektor og uendelige muligheder. Den demokratiske guvernør skulle ud, Arnold skulle ind, sagde han, og sådan gik det. Han blev guvernør – og han er i de seneste måneder blevet ikke så lidt klogere.

For det første har han lært, at politik ikke er som film. Det er ikke nok at sige noget bevinget og stikke på næven eller kæben, og så er problemet løst. Som guvernør stod han over for et budgetunderskud på 41 mia. dollar – eller knap en kvart billion kr. – og i tre måneder har han og lokalpolitikere kæmpet for at nå et forlig. Det lykkedes først natten til i går.

For det andet har han lært, at der er langt fra slagord til realpolitik. Budgetforliget hæver skatten og momsen til nye amerikanske rekorder. Statsskatten i Californien bliver nu 10,56 procent, mens det nationale gennemsnit er seks procent. Momsen i Californien bliver nu 8,25 procent, mens det nationale gennemsnit er 5,5 procent. »Californien i forfald« skrev Wall Street Journal i en leder. I det seneste årti er 1,4 mio. flere ikke-immigranter flyttet ud af Californien end til Californien, og det vil fortsætte, advarer avisen. Hvorfor skulle mennesker med penge og initiativ flytte til Californien?

For det tredje har han lært, at offentlige besparelser er sin sag, når befolkningen er blevet vant til offentlige ydelser. I Schwarzeneggers regeringstid er de offentlige udgifter steget fra 104 mia. dollar til 145 mia. dollar, og bukserne var ved at revne. Men det udløste ikke desto mindre ramaskrig, da guvernøren beordrede offentlige ansatte på ubetalt deltid og foretog punkt-lukninger af statskontorer, bl.a. motorkontorerne, og himlen var ved at falde ned, da han i den forgangne uge forberedte opsigelsesbreve til mellem 10.000 og 20.000 statsansatte.

For det fjerde har han lært, at hans eget parti er meget svært at danse med. Akkurat som i Washington er de republikanske politikere forbenede konservative, der kun vil have offentlige besparelser og skattelettelser, ikke det modsatte, og derfor var Schwarzenegger nødt til næsten udelukkende at indgå forlig med Demokraterne og nogle få republikanere, der i sidste time brød med deres parti. Hvis de ikke havde gjort det, havde guvernøren ikke haft to tredjedeles flertal bag sit budget, og han måtte gøre alvor af de tusindvis af forberedte opsigelser af statsansatte – i en stat, hvor ledigheden er 9,3 pct., den fjerdehøjeste i USA.

Allieret med Demokraterne
Nu er budgettet så på plads, og Arnold Schwarzenegger stod i går frem som en sejrherre, han talte om »et perfekt« og »et fantastisk« budget, og han talte om, at han straks her i weekenden ville begynde at turnere staten tynd for at skabe folkelig opbakning til budgettet.

Men om han vil indrømme det eller ej – så er han også en irettesat sejrherre.

Han har nu mere eller mindre gjort alt det, han lovede ikke at gøre. Han har sat skatterne og momsen op, han har øget den offentlige sektor, han er en fjendeskikkelse i sit eget parti og har allieret sig med Demokraterne, og han har – akkurat som den forgænger, som han i sin tid langede så hårdt ud efter – regeret i et Californien, der var på sammenbruddets rand og blev ydmyget med sølle kreditvurderinger og skiftende vittigheder hos TV-komikerne. Med andre ord: Schwarzenegger er ikke længere film i technicolor, han er den gråmelerede virkelighed.

Post i Obama-regeringen
Og hvad kan han så bruge det til?

Faktisk mere end det modsatte.

Schwarzenegger fratræder som guvernør næste år, og han er allerede nu på tale til en fremtrædende – formel eller uformel – post i Obama-regeringen. En af de estimerede politiske analytiker, Ronald Brownstein, forudsagde i går, at Schwarzenegger kan blive Obamas væsentligste republikanske allierede i de kommende år, ikke kun fordi han på punkt efter punkt er enig med Obama, men også fordi han – som Obama – har stået over for en næsten-enig republikansk nej-blok af politikere.

Han har stået, hvor Obama står, han er meget tættere på den demokratiske præsident end sit eget parti, og han lovede i går, at han ville arbejde med Obama på en hel række områder, »fra sygeforsikring til miljøspørgsmål«, og han roste Obamas økonomiske plan, og ikke mindst planens fokus på infrastrukturelle og grønne projekter, og han ville ikke udelukke en regeringspost.

»Uanset om jeg får en regeringspost eller ej, så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for, at han skal få succes. Det er vores fælles land,« sagde Schwarzenegger.

Dermed kan han sammen med f.eks. tidligere udenrigsminister Colin Powell og guvernøren i Florida, Charlie Crist, være med til at skabe en tredje dimension i amerikansk politik, en dimension af moderate republikanere, der flytter rundt på stemmerne og skaber et republikansk alibi omkring Obama.

Præsident Reagan skabte Reagan-demokraterne. Obama kan skabe, hvad der kan blive Schwarzenegger-republikanerne.