26. august 2006, 13:00 – opdateret 27. august 2006, 00:31

Et af Galatheas forskerhold og medlemmer af Vædderens besætning var i gang med at sænke et 12 meter langt stålrør ned mod bunden, da en eller anden pludselig råbte: "Løb".

Alle sprang af sted, væk fra wiren, der fire meter over dækket var begyndte køre baglæns. Så lød der et smæk, wiren sprællede, befriet for sin vægt, et halvanden tons tungt stålrør, der havde været hængt op i den.

Røret forsvandt ned i sundets vand mod bunden, hvor det har boret sig ned i leret. Det var sådan set også meningen. Røret skulle presses ned gennem bundmaterialet og derefter hejses op med en 12 meter lang kerne indeni.

Alle på dækket stod lidt stille og kiggede hen mod skibssiden, da det stod klart, at røret var forsvundet. Så bredte en stemning af lettelse sig. Ingen var kommet noget til. Den løbske wire kunne have givet alvorlige skader, hvis den havde ramt nogen, inden den faldt til ro.

Efter uheldet forklarede Vædderens næstkommanderende, Martin Sort Mikkelsen, at årsagen til uheldet havde været en uforklarlig forhøjet temperatur i hydraulikanlægget på det spil, der trak wiren. Temperaturstigningen fik trykket i anlægget til at falde, wiren løb baglæns, indtil en lås på wiren ramte taljen og knækkede.

Bundmaterialet skulle bruges af et Galathea-projekt, der studerer miljø- og klimaændringer i Sydgrønland. Efter uheldet understregede togtleder Minik Rosing, at tabet af udstyret ikke forhindrer projektet i at live gennemført.

- Det er forbandet, men ingen katastrofe, lød hans vurdering.

Det tabte redskab har den engelske betegnelse "piston core". Ombord på Vædderen befinder sig et lignende instrument, kaldet "gravity core", som Minik Rosing forventer, kan bruges til at udføre de nødvendige indsamlinger af kerner af bundmateriale.

Seniorforsker Naja Mikkelsen fra Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser er leder af projektet. Da hun blev spurgt, om projektet kan gennemføres med de redskaber, der nu er til rådighed ombord på Vædderen svarede hun med fast stemme: "Ja".

Fredag aften blev "gravity core" sænket ned i havbunden to gange og kom op med seks meter lange kerner: Med den hastighed, som materiale aflejres på bunden af Narsaq Sund, svarer en søjle på seks meter til omkring 10.000 års geologisk historie.

De forskellige lag i aflejringerne fortæller geologerne, hvordan klimaet har udviklet sig i løbet af perioden.