Et britisk forskerhold ville sammenligne mænd, der ser porno med dem, der ikke gør. Men de kunne ikke finde nogen, der ikke så porno.
3. december 2009, 11:09
En gruppe engelske forskere løb ind i problemer, da de ville lave en undersøgelse, hvor to grupper af mænd i tyverne skulle sammenlignes - dem der så porno med dem, der ikke gjorde.
Men det var umuligt, for samtlige mænd, forskerne kom i kontakt med så porno. Det skriver Daily Telegraph.
Men forskerholder, ledet af professor Simon Lajeunesse gennemførte undersøgelsen, hvor 20 unge mænd i tyverne blev udspurgt om deres brug af pornografi.
Gennemsnitligt var de ti år gamle, første gang de så porno. 90 pct. af forbruget ligger på intetnettet, mens de resterende ti procent var videofilm.
Porno gav ingen forvrængede forestillinger
Singlerne i undersøgelsen brugte 40 minutter tre gange om ugen, mens unge mænd i forhold brugte omkring 20 minutter 1,7 gange om ugen.Professoren mener også, at ingen af de unge mænd er blevet påvirket af pornografien.
- Ikke en eneste havde en sygelig seksualitet. Faktisk var deres seksuelle opførsel ganske konventionel. Pornografi har ikke ændret deres opfattelse af kvinder eller af forhold, som de alle ønsker skal være harmoniske og berigende.
































