En ny chokerende rapport sætter tal på de civile tab af irakere under den USA-ledede invasion.
11. oktober 2006, 14:00 – opdateret 11. oktober 2006, 23:31
Det bliver salt i såret for republikanerne i USA, når en ny chokerende rapport i morgen i det ansete britiske tidsskrift, The Lancet, sætter tal på de civile tab under Irak-krigen.
Ifølge rapporten har 655.000 irakere mistet livet, siden amerikanske styrker i marts 2003 invaderede landet. Det svarer til, at 2,5 procent af den irakiske befolkning - eller en ud af 40 irakere - er omkommet, oplyser flere udenlandske nyhedsbureauer.
Rapporten er udarbejdet af hold forskere på Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health i Baltimore, der er kommet frem til det chokerende tal, ved at spørge 12.801 irakere i 1.849 husstande om fødsler og afdøde i deres hjem i 47 tilfælde område.
Langt størstedelen, 601.000 irakere, er dræbt som en direkte følge af voldelige episoder, og halvdelen af dem har mistet livet som led i de mange ildkampe og skudvekslinger, der dagligt har fundet sted.
- Antallet af døde irakere fortsætter med at eskalere. Andelen, der kan tilskrives til koallisionsstyrken, er mindsket i 2006, selv om det reelle tal er øget hvert år, konkluderer forskerne i rapporten.
- Ildkampe er stadig hovedårsagen til dødsårsagerne, selv om antallet af dræbte på grund af bilbomber er øget.
Forskerholdet påpeger dog, at tallene i rapporten skal ses med en vis usikkerhed, fordi interviewerne har haft svære arbejdsbetingelser under besøgene i Irak.
































