Op imod 800 mennesker er evakueret i Island. Udbruddet er ikke stort, men overvåges nøje. Læs om den vulkanske aktivitet i området her.
14. april 2010, 12:20
Politiet har evakueret op imod 800 mennesker i Island, hvor
der er vulkanudbrud. Der er røg fra vulkanen i seks kilometers
højde. Vulkanen ligger omkring 120 kilometer øst for Reykjavik,
hovedstaden i Island.
- Mellem 700 og 800 mennesker er evakueret fra deres hjem. Der
har været mange jordskælv i området. Alle veje er lukket, siger
polititalsmand Baldur Sigurdsson ifølge AFP.
- Der er udbrud i den sydvestlige del af Eyjafjallajökulls
krater. Der kommer røg ud af krateret, og røgen er oppe i en
højde af seks kilometer, siger geologen Gunnar Gunnarsson fra
Islands meteorologiske institut. Det meteologiske institut på Island registrerede i nat en række jordskælvmed en styrke op til 2,5.
Han tilføjer, at der er registreret en vandstigning på 2,5
meter i den nordlige del af gletsjeren.
Magnus Tumi Gudmundsson, geologiprofessor, siger, at den
forøgede aktivitet formentlig skete omkring klokken et i nat,
men at udbruddet "ikke er ret stort på nuværende tidspunkt".
Den statslige radio RUV siger på sin hjemmeside, at de
evakuerede bringes til Røde Kors-centre.
Det har rumlet i området i den seneste tid. I marts blev
hundredvis af mennesker også evakueret nær gletsjeren, da
vulkanen sendte dampskyer fire kilometer op i luften. Som dansker er der også god grund til at holde et vågent øje med det aktuelle vulkanudbrud i Island.
LÆS OGSÅ: Islandsk vulkan truer Danmark
I historisk tid har vulkanen i Eyjafjallajökull kun været i udbrud tre gange, nemlig i år 920, 1612 og i 1821-23. Og i alle tre tilfælde er eruptionerne inden for et års tid blevet fulgt af langt, langt voldsommere udbrud i den nærliggende Katla-vulkan, der ligger begravet under en stor gletsjer.
- Vi har et fly ude i området for at tjekke aktiviteten. Det er tilbage omkring kl. 10 (kl. 12.00 dansk tid). Før ved vi ikke, hvor kraftig aktiviteten er, siger Hrafnhildur Brynja Stefánsdóttir,
pressekontakt i den islandske kystvakta, til norske VG Nett.
Selvom der i fugleflugtslinje er omtrent 1.500 km fra den nordvestjyske kyst til Islands sydøstkyst, udgør den islandske vulkanisme også en potentiel fare for Danmark - og for hele Nordeuropa.
»I værste fald kan det udvikle sig til en meget eksplosiv form for vulkanisme, som kan tilføre en masse partikler og aerosoler til atmosfæren. Det kan formørke himlen og påvirke klimaet i hele Europa og give sur regn og anden giftig nedbør over bl.a. Danmark,« siger den førende ekspert i islandsk vulkanisme, lektor Paul Martin Holm fra Geologisk Institut i København til Berlingske Tidende.
Sandsynligheden for at Katla, en af Islands to-tre mest eksplosive vulkaner, atter springer til live, er med andre ord overhængende og en dag ryger låget af for alvor af klippemasserne i landet af ild og is. Det er bare vanskeligt at sige, om det sker inden for de kommende 12 måneder eller først om 100 år.
Videnskabsjournalist på Berlingske Tidende, Lars Henrik Aagaard, beskriver i sin blog "Den lurende Katla-katastrofe" om konsekvenserne af et eventuelt udbrud. Det er stærk læsning, hvor han fortæller, hvordan magmaen (lavaen) –
over 1.000 grader varm klippegrød – vil smelte kolossale mængder is, hvilket kan udløse de berygtede gletsjerløb eller jökuhlaups, som islændingene siger – meterhøje mure af fossende vand- og ismasser, der styrter ned over skråninger og ødelægger alt på deres vej.
Lige nu rumler det i området. I marts blev hundredvis af mennesker også evakueret nær gletsjeren, da vulkanen sendte dampskyer fire kilometer op i luften.

LÆS OGSÅ:

































