52 køer dræbt ved enkelt lynnedslag

Lynnedslag i Uruguay dræber 52 køer, der formentlig søgte beskyttelse under et kraftigt stormvejr.

Lynet slog kun ned en gang - men det kostede 52 køer livet på en ranch i Uruguay.

Avisen El Pais oplyser, at køerne stod presset op mod et ståltrådshegn under en storm, da lynet slog ned i delstaten San José i det nordlige Uruguay.

Et fotografi offentliggjort af San Josés politi viser sorte og brune køer ligge døde i en lang række.

Avisen skriver fredag, at dyrlæger på stedet bekræfter dødsårsagen. Dyrlægerne siger til El Pais, at køer ofte stimler sammen ved hegn for at søge beskyttelse under stormvejr.

Meteorolog Fernando Torena siger til avisen, at han ikke er overrasket over, at et enkelt lyn dræbte så mange køer. Men han erkender, at dyrene har været "meget uheldige".

/ritzau/AP