23. august 2007, 03:30

Umiddelbart ligner det en beretning fra Den Kolde Krig, men episoden er netop blevet bekræftet af det britiske forsvarsministerium og fandt sted fredag i sidste uge.

Her blev to britiske Ty- phoon-jagerfly ifølge oplysningerne sendt på vingerne for at overvåge og jage et stort russisk spion- og bombefly væk, da det nærmede sig britisk luftrum over Atlanterhavet.

Episoden giver mindelser om Den Kolde Krig, hvor supermagterne USA og Sovjetunonen døgnet rundt havde enorme strategiske bombefly på vingerne, der højt oppe i stratosfæren patruljerede langs hinandens grænser. Flyene kunne med øjeblikkeligt varsel omdirigeres mod enhver plet på kloden for at tømme deres last af atombevæbnede krydsermissiler.

Amerikanerne har siden begyndelsen af 1950erne benyttet den legendariske B-52er til formålet, mens russernes pendant er døbt TU-95 Bear, udviklet af henholdsvis Boeing og Tupolev.

Efter Sovjetunionens sammenbrud og den økonomiske nedsmeltning har der ikke været afsat midler til den del af det russiske militær, men i takt med den stigende russiske selvfølelse under præsident Putin er der kommet andre boller på suppen. Og ved fælles kinesisk-russiske militærøvelser for nogle uger siden gjorde Putin det klart, at Rusland genoptager sine langdistance-flyvninger.

Det sker 15 år efter, at de blev indstillet uden at USA gjorde det samme.

»Desværre blev vores eksempel ikke fulgt af alle. Fly fra andre lande fortsætter med at skabe problemer med at sikre sikkerheden for Den Russiske Føderation,« lød det fra præsident Puitin.

Der samtidig annoncerede, at 14 strategiske langdistancefly var tilbage i tjeneste.

Flyvende dinosaurer
For begge landes vedkommende udgør de strategiske bombere nærmest en flåde af flyvende dinosaurer.

Den flyvende russiske bjørn TU-95 Bear, blev udviklet så langt tilbage som i 1949 oprindelig forsynet med gammeldags stempelmotorer, som på tegnebrættet hurtigt blev skiftet ud med jetmotorer. Men sådan gik det ikke.

Konstruktøren K.B. Tupolev fik overbevist militærledelsen om, at maskinen i stedet skulle forsynes med fire turbo-propel-motorer. Det kom der i 1954 en spøjs, men meget hurtig maskine ud af. De fire motorer blev forsynet med hver to sæt propeller, der fra en maksimumhøjde på lidt mere end 10 kilometer kan sende maskinen ud på en tur på godt 13.000 kilometer uden optankning.

Som en overlevering fra Anden Verdenskrigs bombefly er den »russiske bjørn« desuden forsynet med et plastikbur i halen, hvor en skytte kan sidde og betjene to maskingeværer manuelt.

Men tag ikke fejl. TU-95 er hastighedsmæssigt noget af det ypperste, der er præsteret inden for propeldrift, dens fart ligger kun en anelse under de jetdrevnes. Yderligere kan den i sin bug have dusinvis af hypermoderne krydsermissiler.

Flyvende rygrad
Dens amerikanske pendant de enorme B-52ere med otte jetmotorer blev lanceret i 1952 som det amerikanske luftvåbens nye store sats i den accelererende »kolde krig« og siden har det været rygraden i luftvåbnets langtrækkende ødelæggelsesarsenal. Fra en højde på op til 15 kilometer når det ud på en rækkevidde på mindst 14.000 kilometer uden optankning, men har præsteret at flyve fra Japan til Spanien i et stræk en tur på 16.000 kilometer.

For 68-generationen blev B-52ernes tæppebombninger af Nordvietnam et sindbillede for Vietnamkrigen, men senere generationer har også set dem i aktion. Og det var også en B-52er der forulykkede ved Thule på Grønland og tabte adskillige brintbomber tilbage i 1968.

B-52erne har bl.a. været sat ind under USAs seneste militære opgør i Irak, hvor deres bombelast væltede ned over de irakiske styrker, samt bl.a. under bombningerne af Serbien og de serbiske styrker i Kosovo i 1999, hvor deres krydsermissiler kom hvislende fra mange kilometers højde.

Analytikere siger, at B-52erne med diverse opjusteringer vil flyve langt hen på den anden siden af 2050.

Freden er forbi
Amerikanerne har sammen med de øvrige NATO-lande vænnet sig til at have det interkontinentale luftrum for sig selv, men i juli var freden forbi.

Her blev to norske jagerfly sendt på vingerne for at overvåge et russisk strategisk bombefly fly tæt ved den norske atlanterhavskyst. Og i starten af august kom den endelige bekræftelse på de russiske ambitioner.

To af russernes TU-95 bjørnefly blev observeret tæt ved Guam ude i Stillehavet, hvor amerikanerne netop var ved indlede en stor flådeøvelse. Guam befinder sig mere end 5.000 kilometer fra den russiske stillehavskyst, og amerikanerne havde formentlig ikke forventet at få gæster.

To jagerfly fra et amerikansk hangarskib, der deltog i flådeøvelsen, blev sendt på vingerne, og til nogen overraskelse mødte amerikanerne to russiske fly i luften over Guam.

Episoden er blevet bekræftet af en general i det russiske luftvåben, Pavel Androsov, der ifølge International Herald Tribune gav udtryk for, at de amerikanske piloter og de russiske besætninger »udvekslede smil og vinkede til hinanden«. Nærmest sådan lidt: »Long time no see!«

Russerne benyttede efter rapporter lejligheden til at afprøve deres krydsermissiler også som led i en militærøvelse.