Hvid jul? Gætværket er begyndt

Med bare to uger tilbage til juleaften og sne over det danske land, er spørgsmålet, om vejret holder indtil jul.

Julhygge i Tivoli forrige år.
Julhygge i Tivoli forrige år.

Der er bare 14 dage til jul, og der er hvidt, så langt øjet rækker i store dele af landet. Betyder det, at vi får hvid jul i år? BT.dk er selvfølgelig på sagen.

Spørgsmålet er imidlertid temmelig svært at give et præcist svar på allerede nu, og hos Danmarks Meteorologisk Institut vil vagthavende meteorolog da heller ikke tænke i de baner endnu, selvom bt.dk forsøger

Et kig på langtidsprognosen på DMIs hjemmeside ser ikke specielt optimistisk ud, hvis man godt kan lide at hive kælken med til julehøjmessen og bygge en snemand før flæskestegen. Lidt sol, lidt regn og små-lune temperaturer ser lige nu ud til at blive vejrbilledet 24. december.

På TV 2 Vejrcenter tager de hver dag i december temperaturen på julevejret, og her 14 dage før juleaften står barometeret på 20 procent.

- Det betyder så samtidig også, at der er 80 chance for en »grøn jul.« Selv om det lyder som en høj sandsynlighed, så er der lang vej endnu, men i og med, at kulden ser ud til at vare ved, så er sandsynligheden selvfølgelig større. Så en femtedel sandsynlighed lyder meget plausibelt lige nu.

Det siger meteorolog Danny Høgsholt fra TV 2 Vejrcenter til bt.dk og henviser til, at den vigtigste forudsætning for hvid jul er, at kulden varer ved, og lige nu er der ikke noget, der tyder på, at der for alvor er et markant vejrskifte på vej.

- Nu får vi - med undtagelse af Bornholm - nogle fredelige dage, og så går det løs igen hen imod weekend men en eller anden form for vejr, der vil give problemer, siger han.

Frem mod den kommende weekend sker der nemlig noget spændende, som kan give både mere sne og isslag.

Meteorologerne definerer en landsdækkende hvid jul, når 90 procent af Danmark er dækket af sne 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en halv centimeter.

Og begrebet »hvid jul« har der faktisk kun været ni gange siden år 1900. Af disse var de to så sent som i 2009 og 2010, hvor vi for først gang nogen sinde oplevede to år i træk med hvid jul.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.